Den gamle havn i Nice – Lympia havnen
Dette er en af de mest populære havne i Europa og det er kun ganske naturligt med sin centrale og smukke placering ved Middelhavet.
Her er spektakulære udsigter over farverige fiskerbåde (pointus), der driver ind og ud af den gamle havn, mens havnekajen er vært for et travlt handelsliv og færgetransporterne, til især Korsika.
Når man kommer til havnen Lympia, hvor de lokale fiskeres småbåde “pointus” blander sig med luksus yachter, er man blot 5 minutters gang fra den berømte strandpromenade Promenade des Anglais og de mange andre seværdigheder i Nice.
Fest på havnen
Hvert år i september strømmer der tusinder af besøgende til byens havne fest, der byder på masser af smagsprøver på de lokale specialiteter samt koncerter og underholdning, som fremføres på kajen og på vandet.
Havnen modtager også hundredvis af daglige passagerer, som skal med færgen til Korsika. Ligesom man hele året kan man tage på et utal af sejlture og opleve Den Franske Riviera fra middelhavet.
Havneområdet ligger i den sydøstlige del af byen lige rundt om pynten ved hotel Suisse og Bellanda tårnet.
Det er det perfekte sted at læne dig tilbage og slappe af og tage en drink eller et måltid i en af
Lympia havnens historie
Havnen blev bygget i midten af 17-tallet på foranledning af den sardinske konge. Det var dengang et meget sumpet område og der var behov for kajpladser for at tiltrække handel fra søvejen. Den første del af havnen og stod klar i 1751.
Udviklingen af havnen tog særlig fart efter at Nice overgik til det franske kongedømme i 1860 og udbygningen skulle siden strække sig over næsten 150 år til den havn, vi kender i dag.
Oprettelsen af
Persontransport har også været en meget vellykket indtægtskilde med regelmæssig forbindelse til Korsika fra 1860 og frem til i dag.
Havnen i dag, for sejlere og besøgende
Havnen er et af de vigtigste knudepunkter i Nice og i virkeligheden for hele den franske riviera, stående ud som en af de vigtigste havne for både, som sejler på tværs af Middelhavet.
Lympia havnen rummer alle de faciliteter, som en moderne sejler kan forvente af en havn af denne kaliber.
Du kan checke alle informationer om faciliteter, reservation af kajplads m.m. på dette link:
https://www.marinareservation.com/marina-port-de-nice-2612
Færgeruterne fra havnen
Der afgår færger fra havnen i Nice til henholdsvis Korsika og Sardinien med op til 14 ugentlige afgange.
Til Korsika er der landgang i havnene Ajaccio, Bastia, L’Ile Rousse og Calvi og på Sardinien er der landgang i havnen Golfo Aranci.
Overfarten til Korsika tager ca. 5- 8,5 time alt efter valg af ankomsthavn og 17,5 time til Sardinien. Billetpriserne ligger fra ca. 65 euro for en returbillet pr. person og hvis man vil have sin bil med, er prisniveauet fra ca. 165 euro afhængig af de enkelte afgange og valg af ankomsthavn.
Nærliggende attraktioner
På selve havneområdet ligger Lympia-kasernen, der er den ældste bygning i havnen og i dag fungerer som kulturelt udstillingslokale med 230 m2 til rådelighed fordelt over flere etager.
Oprindelig da kasernen blev bygget tilbage i 1750, blev den anvendt til lager og værksted med sine store brede hvælvinger, men i 1802 blev den forvandlet til fængsel for en længere periode. I 1826 blev ”Ur-pavillonen” bygget til. Hele kasernen er i dag flot restaureret og let genkendelig med det flotte ur på den gule facade af hovedbygningen og med kasernebygningen til højre.
Kun få minutters gang fra havnen ligger Promenade des Anglais og dermed en perlerække af de mange interessante seværdigheder, som Nice kan byde på. Glæd dig til den gamle bydel, Place Masséna, Jardin Albert 1er, Matisse og Chagall museet og mange flere. Du kan se alle oplevelserne samlet herunder.
Af Tommy Sverre / 2021
- Alle
- Borge & slotte
- Haver & parker
- Havne & Øer
- Kirker & kapeller
- Kunst
- Mad & Vin
- Markeder
- Museer
- Pladser & Promenader
Det Nationale Sportsmuseum i Nice
Kloster Notre-Dame de Cimiez
Garibaldi Plads i Nice
Gamle by i Nice – Vieille Ville
Phoenix Park
Museum for moderne kunst – MAMAC
Villa Masséna museum
Colline du Chateau – Slotsbjerget
Museum Matisse Nice
Den russiske kirke i Nice – Katedral Saint-Nicholas
Markederne på Cours Saleya
Casino Palais de la Mediteranée
Lascaris palæet
Masséna pladsen
Museum Chagall Nice
Lympia havnen
Jardin Albert 1.
Promenade des Anglais
- Alle
- Udflugter