Filter by Kategorier

Alt om Villefranche-sur-Mer

Villefranche-sur-Mer

Villefranche-sur-Mer ligger privilegeret i af en af ​​de smukkeste havne i Frankrig. Flot placeret helt inde i Rivieraens charmerende og dybe Villefranche-bugt, hvor skibe af alle størrelser kan kaste anker og nyde udsigten til byen.

Store oplevelser venter i Villefranche-sur-Mer

Villefranche-sur-Mer er en af de mest maleriske kystbyer på Côte d’Azur, beliggende få kilometer øst for Nice ved en af Middelhavets dybeste naturlige havne. Byens pastelfarvede huse, snoede brostensbelagte gader og livlige havnepromenade skaber en uforglemmelig atmosfære, der tiltrækker både kunstnere, rejsende og lokale.

Grundlagt i 1295 har Villefranche-sur-Mer bevaret mange af sine historiske bygninger, hvilket giver den en autentisk charme. En gåtur gennem den gamle bydels smalle stræder afslører gule, okker- og rosafarvede facader, der bades i solens varme skær. De ofte halvt lukkede skodder vidner om indbyggernes rolige og afslappede livsstil og fuldender billedet af denne idylliske perle ved Rivieraen.

Topseværdigheder i Villefranche-sur-Mer

 
  • Havnepromenaden – En livlig strækning fyldt med hyggelige caféer, restauranter og maleriske udsigter.

  • Citadellet Saint-Elme – Et imponerende fæstningsværk fra det 16. århundrede med museer og en smuk udsigt.

  • Église Saint-Michel – En smuk barokkirke fra det 18. århundrede med en imponerende orgelinstallation.

  • Saint-Pierre kapel – En lille, men kunstnerisk bemærkelsesværdig kapel, udsmykket af Jean Cocteau.

  • Rue Obscure – En fascinerende middelaldergade, der fører dig tilbage i tiden.

  • Plage des Marinières – Byens mest populære strand med blødt sand og krystalklart vand.

  • Plage de la Darse – En mere rolig og charmerende strand væk fra de store folkemængder.

 

Den gamle bydel

Den charmerende gamle bydel

Villefranche-sur-Mers gamle bydel er en labyrint af smalle gyder, charmerende småpladser og farverige facader, hvor tiden synes at stå stille. De pastelfarvede huse med deres karakteristiske skodder og snoede trapper giver byen en særlig autentisk atmosfære. Her finder du små kunstgallerier, hyggelige caféer og lokale butikker, der sælger alt fra håndlavet keramik til provencalske delikatesser.

Flotte farvede huse i Villefranche-sur-Mer
De farverige husfacader skaber karakter i de smalle gader i Villefranche-sur-Mer.

Rue Obscure

En af de mest bemærkelsesværdige seværdigheder er Rue Obscure, en overdækket middelaldergade, der stammer fra det 13. århundrede. Gaden blev oprindeligt bygget som en beskyttet passage for byens beboere under angreb og giver i dag et fascinerende indblik i middelalderens arkitektur.

rue obscure I Villefranche-sur-Mer
Rue Obscure i Villefranche-sur-Mer – en historisk overdækket middelaldergade, der byder på et fascinerende indblik i byens fortid.

Når du slentrer gennem de smalle stræder, kan du næsten fornemme historiens vingesus og den stemning, der har præget byen i århundreder.

Byens historie

Kultur og historie

Byens historie er dybt forbundet med dens strategiske beliggenhed. Citadellet Saint-Elme, der blev opført i det 16. århundrede, er i dag hjemsted for flere museer og en smuk have med panoramaudsigt over bugten. Citadellet har gennem tiden fungeret som et vigtigt forsvarspunkt mod invasioner fra både sørøvere og fjendtlige magter.

Citadellet i Villefranche-sur-Mer
Citadellet tilbyder en imponerende oplevelse med gratis adgang – ©cityxee.com

Villefranche-sur-Mer har også haft en stærk maritim tradition, og dens dybe naturlige havn har gjort byen til et vigtigt knudepunkt for handel og søfart i århundreder. Havnen blev brugt af både den franske flåde og som anløbssted for internationale handelsruter.

Byen har desuden en særlig plads i kunsthistorien. Den berømte kunstner Jean Cocteau forelskede sig i Villefranche-sur-Mer og udsmykkede Saint-Pierre kapel med sine karakteristiske fresker. Hans værker afspejler både religiøse og maritime temaer og gør kapellet til en unik kulturel oplevelse.

Saint-Pierre kapel i Villefranche-sur-Mer
Saint-Pierre kapel i Villefranche-sur-Mer – et kunstnerisk mesterværk udsmykket af Jean Cocteau.

Villefranche-sur-Mer har også haft en forbindelse til Hollywood. Ud over "To Catch a Thief" med Grace Kelly og Cary Grant, har flere andre film og tv-produktioner benyttet de maleriske omgivelser som kulisse, hvilket har været med til at cementere byens ikoniske status på den franske riviera. 

skuespiller Cary Grant, Roger Mager and wife in Villefranche-sur-Mer in 1979
Skuespilleren Cary Grant (th.) sammen med Roger Moore og hans hustru i Villefranche-sur-Mer i 1979.

Blomstersøkampen i februar

Søkamp med blomster eller Combat Naval Fleuri er et blomsterkarneval både til lands og til vands ved havnepromenaden i Villefranche-sur-Mer. Det afholdes hvert år midt i februar for at fejre forårets kommen, og tusindvis af nelliker og mimoser farver byen rød og gul.

Blomster søkamp Villefranche-sur-Mer
Karnevalet Combat Naval Fleuri i februar er en uforglemmelig oplevelse - ©cityxee.com

Spisesteder med udsigt og lokal smag

Gastronomi og lokale specialiteter

Villefranche-sur-Mer byder på et væld af hyggelige restauranter langs havnen, hvor du kan nyde frisk fisk og skaldyr. Prøv den klassiske bouillabaisse eller en frisklavet salade niçoise med udsigt over havet. Den livlige havnefront er også et perfekt sted at slappe af med et glas lokal rosévin.

CityXee er særlig begejstret for restaurant DRY.

Se alle restauranter her på TripAdvisor

Vandretur fra Nice til Villlefranche-sur-Mer

Vandreturen fra Nice til Villefranche-sur-Mer er en af de mest spektakulære kyststier langs Den Franske Riviera. Turen starter i Nice og slutter i den charmerende havneby Villefranche-sur-Mer, hvor du undervejs kan nyde en perlerække af betagende udsigter, der vil blive husket længe.

Udflugter til Villefranche-sur-Mer

En idyllisk udflugt ved Middelhavet

Villefranche-sur-Mer er en perfekt destination for en dagstur fra Nice eller Monaco. Med sin afslappede atmosfære, billedskønne bugt og historiske charme byder byen på en autentisk oplevelse af den franske riviera. Prøv eventuelt en af disse ture.

Læs mere om turen - Nice by, Villefranche-sur-Mer og vinsmagning

Læs mere om turen - Fantastiske Villefranche Citadel, Den gamle by og Royal Port Walking

Læs mere om turen - Sightseeing-bådtur Nice - Villefranche-sur-Mer

Sådan kommer man til Villefranche-sur-Mer

Den centralt beliggende togstation gør det nemt at rejse mellem Villefranche-sur-Mer og resten af Den Franske Riviera.

Derudover kører der busser fra både Nice og Monaco, og for de eventyrlystne er der mulighed for en naturskøn vandretur langs kyststien mellem Nice og Villefranche-sur-Mer.

Af Tommy Sverre – opdateret 2025

Kunne du lide artiklen? - Del den med dine venner

Google Maps - Villefranche-sur-Mer

CITYXEE anbefaler disse udflugter på Côte d'Azur

Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev