Filter by Kategorier

Alt om Tourrettes-sur-Loup – Middelalderstemning og violduft i bjergene

Tourrettes-sur-Loup – Middelalderstemning og violduft i bjergene

I baglandet mellem Nice og Grasse, højt oppe over Middelhavet, finder du den charmerende middelalderby Tourrettes-sur-Loup. Med sine brostensbelagte gader, stenhuse og duften af violer i luften er byen et ægte postkort fra Provence – og et perfekt udflugtsmål for en dag væk fra kystens mylder.

Den lilla blomst, der satte Tourrettes-sur-Loup på kortet

Tourrettes-sur-Loup er kendt som “La Cité des Violettes” – violernes by. Siden begyndelsen af 1900-tallet har den sarte, lilla blomst været byens stolthed og hovedindtægt. I dag dyrkes violer stadig omkring byen og bruges i alt fra parfume og konfekt til kosmetik. Besøg gerne Bastide aux Violettes, et lille museum og butik, hvor du kan dufte, smage og købe lokale violprodukter.

Gå på opdagelse i en ægte middelalderby

Den gamle bydel i Tourrettes-sur-Loup er næsten bilfri og bygget som en halvcirkel på en klippeafsats. Her kan du slentre i snoede gader med kunstgallerier, små butikker og hyggelige caféer. Det hele er rammet ind af blomsterkrukker, lavendelfarvede skodder og panoramaudsigt over dalene nedenfor.

Topseværdigheder i Tourrettes-sur-Loup

  • Den gamle bydel
    Slentre gennem den autentiske middelalderby med smalle, brostensbelagte gader og stenhuse fra det 15. århundrede.

  • Rue Grande – kunsthåndværkernes gade
    Oplev lokale kunstnere og håndværkere, der sælger keramik, smykker, glas og tekstiler i charmerende små værksteder.

  • Saint-Grégoire-kirken
    Kirke fra 1400-tallet med fine træskulpturer og et smukt alter. Stadig i brug til gudstjenester og koncerter.

  • Château des Villeneuve (Rådhuset)
    Det gamle slot huser nu rådhuset og benyttes til midlertidige udstillinger og kulturelle arrangementer.

  • La Bastide aux Violettes (Violmuseet)
    Et lille museum dedikeret til byens signaturblomst. Her kan du lære om violens historie, se produktionen og besøge en lille violhave.

  • Udsigtspunkt ved bymuren
    Nyd panoramaudsigten over dalen og Middelhavet fra bymurens sydvestlige side – perfekt til fotos.

  • Markedspladsen og lokale events
    Besøg det ugentlige onsdagsmarked med lokale specialiteter. I marts forvandles byen under Fête des Violettes med blomsterpynt, musik og mad.

Se alle oplevelserne sidst i artiklen.

Den gamle bydel

Den gamle bydel – et middelalderligt kunstværk i sten

At gå på opdagelse i den gamle bydel i Tourrettes-sur-Loup er som at træde ind i en anden tid. De snævre brostensgader slynger sig i bløde buer gennem byen, og intet er symmetrisk – her er hver gade og hvert hus helt unikt. Byens struktur følger den middelalderlige bymur, og de oprindelige hvælvede indgange under husene leder dig direkte ind i hjertet af byen.

Overalt finder du små værksteder, gallerier og butikker med kunsthåndværk, som vidner om byens levende kunstnerscene. Stemningen er rolig og indbydende – og du kan nemt bruge flere timer på bare at slentre, kigge og nyde.

Byens historie

Fra keltiske bosættelser til violby – Tourrettes-sur-Loups historie

Tourrettes-sur-Loup har rødder, der strækker sig mere end 2.000 år tilbage i tiden. Allerede omkring år 900 f.Kr. slog de keltisk-ligurianske stammer sig ned i området, og byen har siden været beboet i skiftende epoker. Omkring år 262 f.Kr. kom romerne til, og de blev her indtil år 476 e.Kr. Det var i denne periode, byen fik sit navn. Romerne brugte området som udkigspost – “turres altea” – hvilket senere udviklede sig til Tourrettes.

Efter romernes fald blev området invaderet af saracenerne, som først blev fordrevet i 972. I 1387 kom Tourrettes under kontrol af Guichard Villeneuve, og byen forblev i Villeneuve-familiens hænder helt frem til den franske revolution i 1789.

Før revolutionen hed byen Tourrettes-lès-Vence, men i 1894 blev den omdøbt til Tourrettes-sur-Loup for at undgå forveksling med den nærliggende Tourette-Levens og samtidig markere byens beliggenhed ved floden Loup.

Den historiske bymidte var oprindeligt befæstet og fungerer stadig som et levende vidnesbyrd om middelaldertiden. Du kan stadig gå gennem tre hvælvede passager, der fører ind under husene og ind i hjertet af den gamle by. Her venter et labyrintisk netværk af smalle gader, hvor intet er symmetrisk, og hvor hver en sten fortæller sin egen historie.

Violfestivalen

Violfestivalen i Tourrettes-sur-Loup

Hvert forår forvandles den charmerende middelalderby Tourrettes-sur-Loup til et blomstrende paradis under den årlige Violfestival, også kendt som Fête des Violettes.

violdekoration under Violfestivalen
Under Violfestivalen er det meste af byen pyntet i lilla.

Festivalen, der finder sted den første weekend i marts, hylder byens lange tradition for dyrkning af violer, en skik der går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede.

Besøg gerne Bastide aux Violettes, et lille museum og butik, hvor du kan dufte, smage og købe lokale violprodukter.

violprodukter far BAstide aux Violettes i Tourrettes-sur-Loup
I Bastide aux Violettes finder man mange spændende violprodukter fremstillet af byens violproduktion

Besøg byens gallerier og værksteder

Besøg byens gallerier og værksteder

Når du slentrer gennem Tourrettes-sur-Loup, bør du tage dig tid til at kigge ind i nogle af byens mest interessante gallerier og værksteder:

  • Galerie L'Atelier – Et galleri og arbejdende værksted for lokale malere og billedhuggere, beliggende i et stemningsfuldt stenhvælvet lokale i hjertet af byen.

  • Atelier Passiflore – Farverig keramik og håndmalede porcelænsvarer inspireret af blomstermotiver fra Provence.

  • La Maison de Violette – En butik og lille udstilling dedikeret til byens ikoniske violer – her finder du alt fra parfume og slik til tekstiler med violtema.

  • Les Verriers de Tourrettes – Glasblæserværksted, hvor du kan opleve traditionel glasblæsning og købe smukke unika i glas.

  • L'Atelier du Cuir – Lokalt designet og håndlavet læderhåndværk i moderne og klassiske udformninger.

De fleste værksteder har åbent året rundt, og især i sommermånederne summer byen af kreativ energi. Mange kunstnere inviterer gerne indenfor og fortæller om deres arbejde – en oplevelse, der gør dit besøg endnu mere personligt og inspirerende.

 

Udflugter til Tourrettes-sur-Loup

En stemningsfuld bjergby i baglandet

Tourrettes-sur-Loup er en oplagt destination for en dagstur fra Nice. Den middelalderlige landsby byder på smalle brostensgader, lokalt kunsthåndværk og skøn udsigt over dal og hav. Her får du en autentisk smagsprøve på Provence i fredelige omgivelser. Prøv eventuelt en af disse ture.

Læs mere om turen:
Heldagstur med historiske middelalderlandsbyer - Grasse, Gourdon, Tourrettes-sur-Loup og Saint-Paul de Vence

Læs mere om turen:
Heldagstur med middelalderbyer (som ovenstående), vandfaldet Cascades du Saut du Loup og Fragonard parfumeri i Grasse

Læs mere om turen:
Halvdagstur til Tourrettes-sur-Loup og vingården Domaine des Claus. Oplev godset, dets vinstokke og dets vin gennem smagning. Ejeren vil give dig alle forklaringerne på vinificeringen af hans økologiske produkter.

Sådan kommer du til Tourrettes-sur-Loup

Byen ligger ca. 45 minutters kørsel fra Nice og kan kombineres med et besøg i Grasse eller Saint-Paul-de-Vence. Der går også busser fra Vence, hvis du foretrækker offentlig transport.

Besøg eventuelt også byen på en af de anbefaldede udflugter (se den grønne drop down bjælke).

TIP: Parkér ved Parking des Ecole (400 m fra centrum) – i højsæsonen er det næsten umuligt at finde plads i byen.

4 nærliggende byer, du også bør opleve

Af Tommy Sverre – opdateret 2025

Kunne du lide artiklen? - Del den med dine venner

Google Maps - Tourrettes-sur-Loup

CityXee anbefaler disse udflugter på Côte d'Azur

Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev