Plads Garibaldis historie
Garibaldi Plads i Nice er opført i 1773 efter tegninger af arkitekt Antoine Spinelli.
Pladsen er bygget ovenpå på resterne af tidligere bebyggelser fra forskellige tidsperioder samt byens gamle fæstningsværker tilbage fra 1380.
Ved anlæggelsen af den nye sporvej gennem byen fandt man resterne af den gamle by, som herefter blev udgravet.
Besøg Garibaldi-krypten under pladsen
Det er muligt at besøge de historiske udgravninger i Garibaldi-krypten, der ligger under Garibaldi Plads. Man skal bestille billet online, og der er adgang for 15 personer ad gangen. Rundvisningen foregår på fransk og varer cirka 45 minutter.
Pladsen har haft flere navne gennem tiderne, blandt andet Place Napoleón. I 1870 fik den sit nuværende navn, Place Garibaldi efter Giuseppe Garibaldi. Han var en stor italiensk politiker, som blev født i Nice i 1807.
Den store plads er formet som et rektangel på cirka 100 x 150 meter med et monument i midten af pladsen dedikeret til Garibaldi. Statuen er lavet af billedhuggerne Antoine Etex og Gustave Deloer i 1891.
Garibaldi Plads i Nice – den gule plads
Bygningerne på pladsen er okkergule, og når solen skinner, bliver farven endnu smukkere. Alle bygningerne, der omgiver pladsen, har arkader med butikker, restauranter og cafeer.
Når man kigger nærmere på bygningerne, ser man, at de mange steder er dekorerede med trompe-l´oeil.
Pladsen er det eneste torv i Europa, som er udsmykket på alle fire omkringliggende facade-sider med trompe-l’oeil.
Hvad er trompe-l’oeil?
Trompe-l’oeil er en teknik inden for malerkunsten, der skal narre øjet til at tro, at det IKKE er et maleri. Mange steder på Cote d´Azur kan man, ligesom på Garibaldi Plads, se ”dekorationer”, der utroligt flot ligner virkelige udskæringer og dybder, og man virkelig skal studere det nøje for at se, at det er en illusion og ikke virkelighed.
Se også disse to eksempler på et fantastisk flot udført trompe-l’oeil: Matisse-museet i Nice og Villa Fragonard i Grasse.
Af Mette F. Willumsen – 2023
CityXee anbefaler disse ture / oplevelser fra Nice:
- Alle
- Borge & slotte
- Dyreparker
- Events
- Haver & parker
- Havne & Øer
- Kirker & kapeller
- Markeder
- Museer
- Pladser & Promenader
- Ruiner
- Sejlture
- Udflugter
- Udsigtspunkter
- Vandreture
Kloster Notre-Dame de Cimiez
Kloster Notre-Dame de Cimiez, ligger i bakkerne, der omgiver byen Nice og klosteret er utvivlsomt det mest symbolske sted for Cimiez-området.
Garibaldi Plads Nice
Garibaldi Plads er smukt beliggende i den nordlige del af den gamle by i Nice. Det er den ældste plads i Nice, som dateres tilbage til år 1773.
Vandretur Nice – Villefranche-sur-Mer
Denne vandretur fra Nice til Villefranche-sur-Mer er en af de smukkeste kyststier langs den franske riviera. Med start i Nice’ gamle havn Lympia og endestation i den utrolig pittoreske lille havneby Villefranche.
Bådtur fra Nice til Villefranche
Nyd den smukke udsigt over Nice, Villefranche-sur-Mer og Saint-Jean-Cap-Ferrat på en 1-times sejltur langs den franske riviera
hop-on hop-off-bustur i Nice
Udforsk Nice med et 1- eller 2-dages pas til den åbne hop-on hop-off-sightseeingbus. Stig af og på så ofte, du har lyst til, og giv dig tid til at opleve de mest populære steder.
Gamle by i Nice – Vielle Ville
Den gamle by i Nice er utrolig charmerende med sine hyggelige små gader, smalle huse malet i betagende sydlandske farver samt velholdte historiske bygninger.