Vine fra Provence og Côte d’Azur

Vine fra Provence og Côte d’Azur

Det klassiske verdensberømte Provence-område breder sig flot ud, ikke mindst med mange små landsbyer og en udbredt vinproduktion i et af Frankrigs ældste vindistrikter.

Området i det sydøstlige hjørne af Frankrig er kendt som et sandt natur- og kulturparadis for både fastboende og turister og har ikke fået sit romantiske navn uden grund.

Også kaldet Den Franske Riviera strækker området sig fra Italien i øst, hvorimod en præcis afgrænsning af kystlinjen ikke findes mod vest, men tager sin begyndelse et fiktivt sted mellem Marseille og Toulon. Vinområdet strækker sig dog videre ind i landet forbi Marseille og en del nordpå. Côte d’Azur med Provence indgår som en del af den geografiske region Provence-Alpes-Côte d’Azur, og når talen falder på egnens vine, er det naturligvis i kystens store bagland, ikke i Middelhavets azurblå bølger, disse skal findes.                                                                                                                                                                                                       
I områdets kyststrækning, især i den østlige del, ligger kendte og mondæne byer som Nice, Antibes og ikke mindst Cannes med den fashionable årlige filmfestival. Det er også her, de populære badestrande befinder sig, ofte afvekslende med områder med forrevne og naturskønne klippeformationer. Den lille selvstændige nation Monaco, med Casino og Formel 1 som hovedattraktioner og sejlskibe i havnen, så langt øjet rækker, ligger klemt inde her.                                                                                               

Det klassiske verdensberømte Provence-område breder sig flot ud, ikke mindst med mange små landsbyer og en udbredt vinproduktion, som dog samlet set er lidt mindre end gennemsnittet i de franske vindistrikter. Der er tale om Frankrigs ældste vinområde, hvor der var gang i plukningen allerede ca. år 600 f. Kr. De mange lavendel- og solsikkemarker er desuden med til at præge det farverige landskab. Mange, der har set Claude Berris todelte filmdrama og især i hjemlandet store biograf-landeplage fra midt i 1980’erne Kilden i Provence og Manon og Kilden, drømmer om en rejse til dette smukke, men også vilde og varme, solrige hjørne af Europa. Tre af fransk films store skuespillere, Yves Montand, Daniel Auteuil og Gérard Dépardieu i deres livs form, medvirkede til at gøre filmen til en stor oplevelse, også herhjemme. Det var dog først og fremmest Provence selv, med dets landskab og særprægede menneskeskæbner, der besad filmens altdominerende hovedrolle og øgede publikums lyst til at flytte på landet, hvor solen altid synes at skinne, og vinen står på middagsbordet…              

”Har du problemer med at drikke vin?” spurgte pigen sin kæreste. ”Nej, svarede han, ”kun fornøjelser”. For mange er en afgørende grund til at besøge Côte d’Azur, foruden at lære naturen og kulturen nærmere at kende, de spændende vine i området. De små og store vinslotte, kendt fra Bordeaux, er her i mindretal og afløst af typisk mindre vingårde (domaines), ofte veletablerede familieforetagender, der går ind for både udvikling og for bevarelse af de klassiske typer. De berømte provençalske rosévine, som tidligere var nede i en kvalitetsmæssig bølgedal, har aldrig været bedre end nu. De kan slet ikke sammenlignes med de kedelige saftevandslignende produkter, som tidligere stod på hylderne i supermarkederne. På flere vingårde eksperimenterer man nu i stor stil med biodynamisk vinfremstilling og giver sine produkter de mest eksotiske navne.  

Druesorternes anvendelse                                                                                       
De mest anvendte blå druer til fremstilling af rødvine i området er de kraftige grenache og syrah/shiraz druer, med kernehjemsted i Rhône og Châteauneuf-du-Pape, men også cinsault, carignan, cabernet og ikke mindst den karakterfaste blandingsdrue mourvèdre hører gerne til i de færdige vine.

Hvidvinene består typisk af grønne druer som ugni blanc, clairette, semillon og rolle (vermentino). Derforuden anvendes et utal af lokale druetyper i vinfremstillingen.

De altdominerende rosévine, som udgør over 80 % af al Provence-vin, fremstilles typisk af grenache, hvor gæringen standses efter knapt et døgn, hvorefter skallerne fjernes og restmosten gærer videre og bliver til rosévin. Denne metode er den mest almindelige. Mange tror fejlagtigt, at den lyserøde vin fremstilles ved at blande røde- og hvide vine sammen, men det sker ret sjældent og anses ikke for en særlig stueren metode.

I Provence tilstræber man en tør og temmelig lys rosé, som gerne må køles ned til køleskabstemperatur. Desuden bør den drikkes ung, men ud over at den fungerer fortræffeligt som terrassevin, er den også glimrende til mad, ikke mindst til mange lokale sydfranske retter. Den bør drikkes af et klart gennemsigtigt hvidvinsglas, så vinens smukke farve bliver en del af oplevelsen.  Og så skal man passe på med mængden, mere end man tror, for mange producenter frembringer ret alkoholstærke rosévine, som slet ikke er så ”lette” endda.

Har man ikke hørt eller læst meget om rosévinens historie, er man måske i det mindste blevet præsenteret for navnet Tavel, et distrikt i Rhône-området, nær Avignon, som med rette kalder sig rosévinens vugge. Tavel-vinene har eller har haft et ry som verdens bedste rosévine. De eksisterer stadig i bedste velgående, men mange af deres konkurrenter fra vingårdene i Provence har for længst indhentet dem i kvalitet og smagfuldhed, eller endda overgået dem. Det kan nemt blive en veritabel hobby for en vintosset turist at gå på opdagelse i de mange vingårde og tage imod smagsprøver og drage sammenligninger på farve, duft og alkoholstyrke.

Rødvinene udgør kun 8% af den samlede produktion, og hvidvinene er helt ned på 4%, men blot fordi rosévinene dominerer, betyder det på ingen måde, at de andre typer er af sekundær kvalitet. Tværtimod.  Rødvinene er oftest mørke, kraftige vine, som har et vist smagsslægtskab med Côte du Rhône vinene, genboen i vest. Inden for alle tre vintyper, rød, hvid og rosé, eksperimenteres der mere og mere med biodynamisk behandling og fremstilling, hvor pesticider er bandlyst og afløst af præparater af homøopatisk art til at gøde og beskytte.

Hvor tager man hen?                                                                                          
Distrikterne (appellationerne) Côtes de Provence og Coteaux d’Aix-en-Provence er de klart største og rummer også de fleste vingårde og produktionssteder. Mindre distrikter som Bandol og Cassis har gjort særlig opmærksom på sig selv ved bl.a. delvise afvigelser fra de gængse valg af druesorter. I Les Bouches des Rhône, som nok er mest kendt af turister for vildheste og enorme sværme af myg, produceres der også Provence-vine af høj kvalitet. Det gør det sikkert nemmere, at myggene mest er ikke-stikkende hanmyg, og hestene ikke bryder sig om vindruer.

Château d’Astros, 83550 Videauban i Côtes de Provence, fremstiller tre forskellige biologiske rosévine. Slottet har flere gange været filmkulisse, og omgivelserne er det rene eventyr. www.chateauastros.com. Maison des Vins Cotes de Provence, 83460 Les Arcs sur Argens, tilbyder over 800 forskellige vine fra området til priser som på vingårdene. www.maison-des-vins.fr.

I det lille mondæne område Cassis (ikke at forveksle med solbærrommen Crème de Cassis) er der hele 12 domæner, heriblandt Domaine du Paternel, 13260 Cassis. www.domainedupaternel.com. Cassis producerer nogle af Provence-vinenes bedste hvidvine, hovedsageligt og lidt usædvanligt på Marsala-druer. Ren eksklusivitet udgør Bandol lidt øst for Marseille, som er kendt for deres velsmagende rødvine, f.eks. fra godset Château de Pibarnon, 83740 la Cadiére d’Azur, hvor man vender tingene lidt på hovedet og laver både rød- og rosévine med mourvédre som hoveddruen, med et indhold af denne på mindst 50 %, ofte noget mere. www.pibarnon.com.                                                                                                                

Helt ude østpå, i egnen Alpes-Maritimes, der er nabo til Italien og også får visse påvirkninger herfra, ligger Domaine Saint Joseph, 06140 Tourettes-Sur-Loup, hvor økologiske/biodynamiske vine får helt nye og spændende navne, f.eks. den dybrøde Magic Noire eller rosévinen Anagramme.

Ovennævnte besøgssteder udgør et næsten fornærmende lille udvalg af det totale antal vingårde og vinsteder i hele Provence-området og er udvalgt uden hensyntagen til stedets sammenligning med andre steders popularitet, omsætning, typer, priser, kvalitet m.m. Masser af steder indbyder til besøg, prøvesmagning, spisning, overnatning, rundtur, salg, særlig børnevenlige aktiviteter, krav om reservation, m.m. Det bedste, man kan gøre, er at lede videre selv og pejle sig frem til besøgsmuligheder, der dækker éns særlige behov, f.eks. med hjælp fra følgende hjemmesider:    https://www.seeprovence.com/vineyards/     https://www.seeprovence.com/wine/guide/ www.vinsdazur.com

Af Peter Sejersen / 2021

Scroll til toppen

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.