Vindistriktet Provence-Alpes-Côte d’Azur
Området i det sydøstlige hjørne af Frankrig er kendt som et sandt natur- og kulturparadis for både fastboende og turister og har ikke fået sit romantiske navn uden grund.
Også kaldet Den Franske Riviera strækker området sig fra Italien i øst til en ikke helt præcis afgrænsning af kystlinjen mod vest et sted mellem havnebyerne Toulon og Marseille.
Vinområdet strækker sig dog videre ind i landet forbi Marseille og en del nordpå. Côte d’Azur med Provence indgår som en del af den geografiske region Provence-Alpes-Côte d’Azur, og når talen falder på egnens vine, er det naturligvis i kystens store bagland, og ikke i Middelhavets azurblå bølger, disse skal findes.
Frankrigs ældste vinområde
Det klassiske verdensberømte Provence-område breder sig flot ud i landskabet, ikke mindst med mange små landsbyer og en udbredt vinproduktion, som dog samlet set er lidt mindre end gennemsnittet i de franske vindistrikter.
Der er tale om Frankrigs ældste vinområde, hvor der var gang i plukningen allerede ca. år 600 f. Kr.
De mange lavendel- og solsikkemarker er desuden med til at præge det farverige landskab.
De spændende vine i området er for en afgørende grund til at besøge Provence, foruden at lære naturen og kulturen nærmere at kende.
De små og store vinslotte, kendt fra Bordeaux, er her i mindretal og afløst af typisk mindre vingårde (domaines), ofte veletablerede familieforetagender, der går ind for både udvikling og for bevarelse af de klassiske typer.
De berømte provençalske rosévine, som tidligere var nede i en kvalitetsmæssig bølgedal, har aldrig været bedre end lige nu. De kan slet ikke sammenlignes med de kedelige saftevandslignende produkter, som tidligere stod på hylderne i supermarkederne.
På flere vingårde eksperimenterer man nu i stor stil med biodynamisk vinfremstilling og giver sine produkter de mest eksotiske navne.
Druesorternes anvendelse
De mest anvendte blå druer til fremstilling af rødvine i området er de kraftige grenache og syrah/shiraz druer, med kernehjemsted i Rhône og Châteauneuf-du-Pape. Men også cinsault, carignan, cabernet og ikke mindst den karakterfaste blandingsdrue mourvèdre hører gerne til i de færdige vine.
Hvidvinene består typisk af grønne druer som ugni blanc, clairette, semillon og rolle (vermentino). Derudover anvendes et utal af lokale druetyper i vinfremstillingen.
Roséen dominerer
De altdominerende rosévine, som udgør over 80 % af al Provence-vin, fremstilles typisk af grenache, hvor gæringen standses efter knapt et døgn. Derefter fjernes skallerne og restmosten gærer videre og bliver til rosévin. Denne metode er den mest almindelige.
Mange tror fejlagtigt, at den lyserøde vin fremstilles ved at blande røde og hvide vine sammen, men det sker ret sjældent og anses ikke for at være en særlig stueren metode.
I Provence tilstræber man en tør og temmelig lys rosé, som gerne må køles ned til køleskabstemperatur. Desuden bør den drikkes ung, men ud over at den fungerer fortræffeligt som terrassevin, er den også glimrende til mad, ikke mindst til mange lokale sydfranske retter.
Den bør drikkes af et klart gennemsigtigt hvidvinsglas, så vinens smukke farve bliver en del af oplevelsen. Og så skal man passe på med mængden, mere end man tror, for mange producenter frembringer ret alkoholstærke rosévine, som slet ikke er så ”lette” endda.
Rosévinens vugge
Har man ikke hørt eller læst så meget om rosévinens historie, er man måske blevet præsenteret for navnet Tavel, et distrikt i Rhône-området nær Avignon, som med rette kalder sig rosévinens vugge. Tavel-vinene har eller haft ry som verdens bedste rosévine.
De eksisterer stadig i bedste velgående, men mange af deres konkurrenter fra vingårdene i Provence har for længst indhentet dem i kvalitet og smagfuldhed, eller endda overgået dem.
Det kan nemt blive en veritabel hobby for en vintosset turist at gå på opdagelse i de mange vingårde og tage imod smagsprøver og drage sammenligninger på farve, duft og alkoholstyrke.
Lidt rødt – men godt
Rødvinene udgør kun 8 % af den samlede produktion i Provence, og hvidvinene er helt ned på 4 %, men blot fordi rosévinene dominerer, betyder det på ingen måde, at de andre typer er af sekundær kvalitet. Tværtimod.
Rødvinene er oftest mørke, kraftige vine, som har et vist smagsslægtskab med Côte du Rhône-vinene, genboen i vest. Inden for alle tre vintyper, rød, hvid og rosé, eksperimenteres der mere og mere med biodynamisk behandling og fremstilling, hvor pesticider er bandlyst og afløst af præparater af homøopatisk art til at gøde og beskytte.
Hvor tager man hen?
Er man på besøg langs Den Franske Riviera vil disse distrikter være oplagte at besøge: Côtes de Provence og Coteaux d’Aix-en-Provence er de klart største og rummer også de fleste vingårde og produktionssteder. Mindre distrikter som Bandol og Cassis har gjort særlig opmærksom på sig selv ved bl.a. delvise afvigelser fra de gængse valg af druesorter.
I Les Bouches des Rhône, som nok er mest kendt af turister for vildheste og enorme sværme af myg, produceres der også Provence-vine af høj kvalitet. Formildende er det, at myggene mest er ikke-stikkende hanmyg, og hestene ikke bryder sig om vindruer.
Château d’Astros i Videauban i Côtes de Provence, fremstiller tre forskellige biologiske rosévine. Slottet har flere gange været filmkulisse, og omgivelserne er det rene eventyr.
Maison des Vins Cotes de Provence i Les Arcs sur Argens, tilbyder over 800 forskellige vine fra området til priser som på vingårdene.
I det lille mondæne område Cassis (ikke at forveksle med solbærrommen Crème de Cassis) er der hele 12 domæner, heriblandt Domaine du Paternel.
Cassis producerer nogle af Provence-vinenes bedste hvidvine, hovedsageligt og lidt usædvanligt på Marsala-druer.
Ren eksklusivitet udgør Bandol lidt øst for Marseille, som er kendt for deres velsmagende rødvine, f.eks. fra godset Château de Pibarnon, 83740 la Cadiére d’Azur, hvor man vender tingene lidt på hovedet og laver både rød- og rosévine med mourvédre som hoveddruen, med et indhold af denne på mindst 50 %, ofte noget mere.
Vingårde på Côte d’Azur
Helt ude østpå, i egnen Alpes-Maritimes, der er nabo til Italien og også får visse påvirkninger herfra, ligger Domaine des Claus i Tourrettes-Sur-Loup, hvor økologiske/biodynamiske vine får helt nye og spændende navne, f.eks. den dybrøde Magic Noire eller rosévinen Tango.
Her finder man også det lille, men hyggelig domaine Vignoble Rasse i Saint-Jeannet og de noget større og velrenommerede vinslotte Château de Crémat og Château de Bellet i det nordlige Nice.
Ovennævnte besøgssteder udgør et næsten fornærmende lille udvalg af det totale antal vingårde og vinsteder i hele Provence-området og er udvalgt uden hensyntagen til stedets sammenligning med andre steders popularitet, omsætning, typer, priser, kvalitet m.m.
Masser af steder indbyder til besøg, prøvesmagning, spisning, overnatning, rundtur, salg, særlig børnevenlige aktiviteter, krav om reservation, m.m.
Se CityXee’s fortrukne vin-udflugter.
Det bedste, man kan gøre, er at lede videre selv og pejle sig frem til besøgsmuligheder, der dækker éns særlige behov, f.eks. med hjælp fra følgende hjemmeside: Vineyards in Provence
Af Peter Sejersen, 2021 – opdateret af Tommy Sverre, 2024.
