Biodynamiske vine og olivenolie
Velkommen til denne 3,5 hektar store ejendom beliggende i kommunerne Tourrettes-sur-Loup og Saint-Paul-de-Vence, hvor vinmarker og oliventræer står side om side.
Hele arealet dyrkes som økologisk og biodynamisk landbrug, der producerer IGP Alpes-Maritimes vine, oliven og olivenolie AOP Nice og citrus aperitifvine.
Et moderne eventyr
Historien om vingården Domaine Saint Joseph i Alpes- Maritimes området er et spændende moderne eventyr, både for producenten og for alle vininteresserede, der ønsker nogle både velsmagende og anderledes produkter at tage med hjem og sætte på bordet.
Den unge ingeniør Julien Bertaina overtog sin fars vinstokke på bjergskråningerne omkring Tourrettes-sur-Loup og bragte med sig en stor ambition om at gøre stedet og vinene til noget særligt. Han opkøbte endnu en vingård i den nærliggende romantiske perle Saint-Paul de Vence og investerede desuden i en ny kælder.
I 2011 omdannede han sammen med en fagmand på området, Jacques Mell, sin produktion til biodynamisk vinfremstilling af høj kvalitet. Han gav disse vine helt nye og originale navne, da det var vigtigt for ham at fremkalde en anderledes genkendelighed.
To vingårde med hvert sit særpræg
På trods af, at der kun er ca. seks km i luftlinje mellem vingårdens to halvdele, så er der klare forskelle i den måde vinene dyrkes på. Jordbunden i Saint-Paul, der består af leret kalksten, er dyb og naturligt drænet over de stejle bjergkanter i landsbyen, hvilket muliggør optimal vandregulering.
Nærheden til havet regulerer temperaturen. Den unikke terroir overalt på Domaine Saint Joseph giver runde hvidvine og fin garvesyre til de røde.
Biodynamik og den gode smag
Hvad vil det sige, at vinene er biodynamisk fremstillet? Biodynamikken skal overholde de samme regler i vinmarken som økologien, altså ingen brug af kunstgødning eller pesticider, men den går et skridt videre. Biodynamik handler i høj grad om at betragte dyr, jordbund og afgrøder som et samlet system.
Andre planter påskønnes side om side med vinstokken i vinmarken, f.eks. blomster, korn og græs, hvilket også tiltrækker insekter. Der anvendes biodynamiske præparater af homøopatisk art til at gøde og beskytte mod trusler. Men hele tiden har man den gode smag af den færdige vin for øje.
Skønne vine fra rød til rosé
Med 2,4 hektar vinstokke (en hektar oliventræer) og ni forskellige druesorter produceres der årligt ca. 12.000 flasker fordelt på rød, hvid og rosé.
Vinene sælges til de lokale restauranter, udvalgte butikker og direkte fra vingården i Tourettes-sur-Loup.
Hvidvinene
Der produceres to hvidvine, ”origine” og ”clos Saint Paul”. Her anvendes druesorterne Rolle, Sémillon og Clarette.
Rosévinen
Der produceres en rosévin, ”anagramme”. Her anvendes druesorterne Mourvèdre, Braquet, Cinsault, Clarette og Rolle.
Rødvinene
Der produceres i alt fire rødvine, ”nomade”, ”triptyque”, ”magie noire” og ”effervescence”.Til disse vive anvendes druesorterne Marselan, Merlot, Mourvèdre og Folle Noire.
Besøg og degustation efter aftale
Julien Bertaina
160, chemin des Vignes
06140 Tourrettes-Sur-Loup
www.domaine-saint-joseph.fr
bertaina.julien@gmail.com
+33(0)609 282 659
Besøg og degustation efter aftale
Mandag-lørdag 09.00-12.00 og 14.30-19.00
- Alle
- Akvædukter
- Kirker & kapeller
- Mad & Vin
- Museer
- Vaskehuse
Soluret på kirken Saint-Grégoire
Soluret er anderkendt som et af de allerførste instrumenter, som mennesket anvendte til at måle tidens gang på grund af dets enkelthed
Vaskehuset på Route de Vence
Foran vaskehuset ligger en meget populær fontæne, især for cyklister, der her kan få fyldt vanddunken med helt friskt vand.
Domaine Saint Joseph
Banebrydende biodynamiske vine og olivenolie fra vingården Domaine Saint Joseph. Besøg og degustation efter aftale.
Kirken Saint-Grégoire
Kirken er opkaldt efter pave Gregor Den Store, som var en meget betydningsfuld pave i det 6. århundrede..
Det røde olivenmøllehjul
Møllerne blev drevet af vand fra en akvædukt, som stadig kan ses i dag. Den spænder sig i en bue over den gamle transportvej til Vence, i dag…
Kapellet Saint Jean
Kapellet blev bygget i 1674 og siden ødelagt af en orkan i 1925. I 1959 fik kapellet nyt liv takket være…
Bastide aux Violettes
Så yndig og så fin, at der hvert år afholdes en konkurrence for den flotteste og skønneste …
- Alle
- Markeder
- Museer
- Udsigtspunkter
Célestin Freinet skolen
Den berømte skolelærer og pædagog Célestin Freinet (1896-1966) underviste i Saint-Paul de Vence mellem 1928 og 1933.
Markeder i Vence
Hvis man virkelig ønsker at føle byens karakter og ægthed, så er et besøg på de velduftende markeder i Vence et must.
Vence Museum
Vence Museum – Fondation Émile Hugues ligger i hjertet af det historiske centrum og viser midlertidige udstillinger og kunstnere med tæt tilknytning til byen.
Udsigtspunktet – F. Moutet med de 4 Baou-bjerge
På udsigtspunkt Fernand Moutet, kan man se udover Lubiane-dalen og hvordan de 4 Baou’s ligger skulder med Baou de Saint-Jeannet som den mest iøjefaldende.
Gombrowicz Museum
Dedikeret til den polske mesterforfatter Witold Gombrowicz og smukt beliggende i Villa Alexandrine
Fondation Maeght kunstmuseum
Beliggende nær den berømte landsby St. Paul de Vence, hilser Fondation Maeght mere end 100.000 besøgende velkommen hvert år i …
Matisse kapellet
Matisse kapellet i Vence er en af de største turist attraktioner i byen og betragtes som Matisse’ livsværk