Royal Mougins Golf

Kvalitet koster 

På Royal Mougins Golf 18-huls mesterskabsbane er det for gæster overraskende nemt at booke en starttid på en hverdagsmorgen inden det bliver for varmt, hvilket på alle måder kan anbefales. 

En senere – og ofte billigere – starttid kan dog gå an, da buggy er ufravigeligt inkluderet i greenfee-prisen. Den er til gengæld sat så tilpas høj, at banen primært spilles af klubmedlemmer og de heldige mennesker, som har investeret i en feriebolig beliggende på anlægget.

Ja, faktisk føler man, at bygningerne næsten ligger halvvejs inde på hullerne 5, 8, 11, 12 og 15. Så et skævt slag her kan nemt havne inde i de kølige drinks, som man forestiller sig har taget permanent ophold på terrassebordene bag hækkene.

De 18 huller spilles ikke for under 120 euro, så mange vælger nok at spille to andre baner for de samme penge. Men hvis man skal prøve noget spektakulært, så er Royal Mougins Golf Resort et rigtig godt bud. 

Der mangler ingenting 

Ved ankomsten ser man med det samme, at der er tale om et ekstraordinært anlæg. Det er stort, og parkeringspladsen er delt op i to områder for henholdsvis medlemmer og gæster.

Fra man træder ind i bygningen fornemmer man, at der hele tiden er personale i receptionen, restauranten, omklædningslokalerne, shoppen og buggy-garagen. Og alle står på spring for at hjælpe til med at give gæsterne den bedst mulige oplevelse. Man skal dog selv slå til bolden, og caddies er – trods alt – heller ikke i spil.

Til gengæld kan det anbefales, at man køber en ”Plan du parcours”, da skiltningen på banen overraskende nok ikke er særlig god. Baneguiden giver god information om strabadserne på de enkelte huller. Og takket være oversigtskortet lykkedes det os at finde fra hul 4 til hul 5 uden at fare vild. 

Svært layout kræver course management og god teknik 

Royal Mougins Golf hører ikke til de ældste baner. Den er designet af den verdensberømte amerikanske arkitekt Robert von Hagge, og åbnede i 1993.

Banearkitekten, som gik bort som 83-årig i 2010, er berømmet for at udfordre golfspilleren i både omtanke og talent, og har blandt andet udtrykt det nogenlunde med ordene: – Hazarder er ikke beregnet som strafområder, men som skiltning, der skal vise spilleren vej.

Hvis spilleren beslutter at udfordre dem, eller hvis spilleren tolker skiltningen forkert eller udfører dårlige golfslag, så bliver de til strafområder. Og på Royal Mougins bliver overmod straffet. Samtidigt er fairways overalt onduleret på kryds og tværs, så man stort set aldrig slår bolden fra et vandret stance.

Til gengæld måler par71-banen kun 5.393 meter fra den gule tee. Det reduceres banens sværhedsgrad for de fleste golfspillere, som forstår at spille kort og præcist med et velovervejet køllevalg. Lykkes det, så bliver det hurtigt til en fornøjelse at spille en runde golf på denne ypperlige bane. 

Sommerfugle på hul 1

Med lidt nervøs spænding i maven står man på hul 1, et blot 295 meter langt par4-hul, og forsøger at få pulsen ned, inden bolden skal drives ud i venstre side af fairway, som skråner en del ned mod højre.

Fairwaybunkeren kan jeg alligevel ikke nå, så det ender med et ganske vellykket slag. Derfra et overkommeligt 2. slag mod green, så man måske kan komme videre med en god score. Straks vi går ud på fairwayen ses og mærkes det, at banen er i en klasse for sig selv.

Greenen viser sig at være gæstfri og klippet til en god hastighed uden at være ustyrlig for almindelige amatørgolfere. 

Signaturhullet  

Det er altid dejligt med en god start. Det lykkedes med rimelighed for både mig og min spillemakker at putte færdig på hul 1, og fortrøstningsfuldt kørte vi videre til hul 2. Vi var blevet advaret om, at hul 2 er speciel, men på tee-stedet mistede vi alligevel både mælet og pusten. Dog nød vi den storslående udsigt ned til greenen og videre ud i Mougin-dalen. 

Fra tee skal bolden slås 143  meter ud i luften, mens hullet samtidigt har et niveaufald på 30 meter ned til en green, som foran er forsvares af en sø og bagtil af greenbunkers i begge sider. Efter behørig fotografering lukkede vi øjnene og sendte begge to bolde ud i den varme sydfranske luft, hvorefter vi stregede hullet og kørte videre til hul 3. Med 4 mistede bolde var det en ganske speciel oplevelse, og et næsten lidt for tidligt højdepunkt på runden. 

Du kan se, hvor du skal slå bolden hen 

Fra hul 3 skifter banen karakter til en mere åben parkbane. Et par velanlagte søer samt trimmede løvtræer og cypresser mellem hullerne gør det relativt nemt at spille fremad på to par-5 huller på blot 425 og 437 meters længde.

På hul 6 bør man klogelig lægge 2. slaget op foran en tværgående å ved greenen, hvis man ikke er helt sikker på at have længde nok, og ved 7. tee-sted kom så dagens overraskelse.

Hvis man har spillet svenske baner, har man også nydt de traditionelle pølser efter hul 9. På Royal Mougins var der ikke knækpølser ved den lille udsalgshytte, men man kunne benytte toilettet og forsyne sig med kolde drikkevarer og snack mod behørig betaling, inden man begav sig ud på det smalle hul 7. Kiosken er placeret ude på anlægget, da man faktisk spiller resten af for-9 og det meste af bag-9 langt væk fra klubhuset, og først kommer tilbage med hul 17 og 18. 

Udfordringerne stod i kø 

Banen blev ved med at byde på nye spændingsmomenter hul for hul, så den blev aldrig ensformig eller kedelig. På hul 9 og 18 skal der vælges retning på en to-delt fairway, mens en velplaceret tværgående å på hul 12 og et blindt udslag på hul 13 giver andre hovedbrud.

Bemærkelsesværdigt er det også, at hovedparten af banens huller er orienteret nord-syd. På den måde føler man altid, at der er en lille smule vind nede fra kysten, som spillede med eller mod. Heldigvis svalede den os også en lille smule sidst på runden, hvor middagsvarmen tog til.

Bagved hul 15 og 16 får man et glimt af det velanlagte træningsanlæg. Herfra går hjemad med et overkommeligt par-3 hul som det næstsidste, inden man blev udfordret af et særdeles veldesignet risk-reward 18. hul, hvor stort set alt kan ske.

Mange af de lidt bedre spillere vil kunne nå par-5 hullets green i to slag, men der er lige så mange måder at spille hullet på, som der er golfspillere. Og straffen er hård, hvis man ikke rammer fairway. Et perfekt afslutningshul eller omspilshul i enhver turnering. 

Hul 19 er heller ikke værst 

Når man nu alligevel har spenderet en pæn sum på at spille Royal Mougins Golf fortryllende bane, skal man give sig tid og råd til også at nyde et måltid mad. Det kan passende indtages i skyggen på restaurant Le Royal Gardens terrasse, mens man nyder udsigten over anlægget.

Både maden og betjeningen er i topklasse, og byder på mange franske og internationale specialiteter, som er velsmagende uden at være prangende gourmet-retter.

Man kan med andre ord godt blive siddende i sit golftøj uden at falde igennem på etikette, og alt foregår i en god og uprætentiøs atmosfære. 

Af Mikael Mortensen / 2021