Golfspillets start i Frankrig
Det var i slutningen af 1800-tallet, at golfbanerne for alvor bredte sig fra de britiske øer og ud i hele Europa. Englænderne anlagde i 1888 Frankrigs først bane ved Biarritz i det franske Baskerland tæt på den spanske grænse. Her var klimaet godt hele året rundt med milde vintre og somre, som kun sjældent blev for varme på grund af nærheden til Atlanterhavet. Blot 3 år senere fulgte Cannes med i det sydfranske.
Old Course er blandt Frankrigs ældste baner
I idylliske omgivelser på 74 hektarer kystnære links-arealer blev Old Course Cannes-Mandelieu Golf Links designet af den engelske banearkitekt Harry Colt i 1891 på anmodning af storhertug Michel af Rusland, som levede i eksil på Côte d’Azur. Harry Colt var en af golfverdenens mest fremtrædende banearkitekter i slutningen af 1800-tallet, og den travle arkitekt nåede at designe mere end 300 golfbaner. Selvfølgelig var han også selv en passioneret og dygtig golfspiller.
Tæt på centrum af Cannes
Denne legendariske bane ligger blot 8 kilometer vest for La Croisette, den fashionable strandpromenade i Cannes med trendy butikker, små kiosker og luksuriøse cafeer. Derfor er den eftertragtet af både de lokale franskmænd, men også af byens mange turister. Man bør derfor booke en spilletid på forhånd, og man skal regne med, at stort set alle spillere går ud i sammensatte 4-bolde.
Perfekt golfvejr
Min golfmakker og jeg valgte at spille banen i midten af februar, og vi var rigtig heldige med dagens vejr. Det havde været frostvejr om natten, men da vi ankom til anlægget midt på formiddagen, skinnede solen fra en dybblå Middelhavshimmel, og der var stort set vindstille med en lufttemperatur på 15 grader. Ellers er der ofte en pæn pålandsvind, som kan være kold i februar, men vi havde mere brug for solcreme end vindjakke.
Behageligt selskab
Selskabet på runden var også meget fint. Vi blev sat i en 4-bold med et par pensionerede hollændere. En mand og en kvinde, som begge var fastboende i det vestlige Cannes og hjemmebanespillere på Old Course. De viste banen frem med fremragende golfspil, ready-golf og højt humør.
Efter en Mulligan på hul 1 og stort besvær fra 2. tee blev vi med store smil forsikret om, at da vi havde betalt greenfee, så måtte vi gerne spille på fairway. I stedet kæmpede jeg og min makker med boldene inde mellem de hundrede år gamle og majestætiske paraplypinjer, som fra begge sider af fairway lod deres stedsegrønne kroner vokse langt ud over det tætklippede græs.
Reduceret greenfee
Ved ankomst betalte vi greenfee i klubbens shop, som ikke var prangende, men solgte lige præcist det mest nødvendige til en runde golf. Prisen for en runde varierer over dagen og året, og vi endte med at betale 90 euro per mand, efter en aktuel reduktion på 20 euro. Det koster at spille golf i hjertet af Côte d’Azur.
Rabatten skyldtes primært, at der var en del igangværende vedligeholdelsesarbejder på både bevoksninger og greens. Desuden slog man på alle tee-steder ud fra måtter, og da væksten i græsset generelt var i vinterdvale, spillede man med ’preferred lies’ på fairway. Det var med andre ord tilladt at rense bolden og lægge den op på græsset indenfor et scorekorts afstand, men ikke tættere på hullet.
Alt sammen fint og normalt, men banen vil uden tvivl præsentere sig flottere lidt senere på året end i februar, hvor det kun var enkelte blomstrende gule mimoser, som pyntede i skovbunden.
Sejltur på floden Siagne er inkluderet i greenfee
De 18 huller bliver gennemskåret på langs og på tværs. Den panoramiske toglinje, som bugter sig langs Middelhavet mellem Marseille og Nice skærer golfbanen over i to næsten lige store stykker på langs. Ud mod kysten ligger hullerne 3-5 og 13-16. Resten af hullerne ligger på den nordlige side af jernbanen, som faktisk kun forstyrrer ganske lidt, da den er pakket grundigt ind i træer og buske på begge sider af sporet.
Mere charmerende er dog floden Siagne, som skærer banen over på tværs. Den krydser man ombord på en lille færge, der trækkes og styres af kabler. Der kan lige være 2 buggyer og 3-4 trolleyer ad gangen, og overfarten tager kun 2-3 minutter. Man krydser allerede floden efter hul 2, hvorefter man spiller hul 3-12 i den østlige ende af anlægget ind mod Cannes. På 8. green står man blot 100 meter fra landingsbanens start i Aéroport de Cannes-Mandelieu, som adskiller golfbanen fra byen.
Banen er flad
Efter hul 12 forlod vores hollandske medspillere os. Som flinke hjemmebanespillere havde de ellers givet os kyndige råd og god vejledning, selvom det ikke hjalp så meget. Og spillet blev desuden krydret med humørfyldte historier om både klubben og Cannes. Men selv pensionister på Côte d’Azur har åbenbart så travlt, at 18 huller er svært at nå på en hverdag i februar.
Vi måtte vinke til dem, da de trak deres trolleyer ind mod klubhuset, mens vi efter dagens anden sejltur kørte videre i buggyen frem til venstre og gennem jernbanetunnellen for at fortsætte på hul 13. Old Course er ellers så flad, at man godt kan klare sig uden en buggy til 45 euro. Men det vidste vi først, da vi sluttede foran klubhuset på hul 18.
På en varm sommerdag kan man gå ubesværet med trolleyen i skyggen fra de enorme paraplypinjer og nyde den kølige Middelhavsbrise. Man skal blot huske at have tilstrækkelige drikkevarer og snacks med, da man ikke vender ved klubhuset på hul 9. Når man først er startet, ser man ikke udgangspunktet igen før end man slutter.
Man risikerer en god score
Layoutet, de ganske få vandhazarder og overkommelige hullængder gør banen velegnet for mindre øvede spillere, blot skal man kunne holde tempo, for banen er fyldt godt op hele året rundt. Først på hul 13 møder vi en vandhazard, og jeg mister dagens første bold. Det gør min spilmakker også.
Det sværeste element på Old Course er dermed de fantastisk flotte paraplypinjer, som ofte forstyrrer udslaget fra tee. Især på de bløde dogleg-huller, som buer svagt til venstre. Her vil en højrehåndsspiller ofte få mest ud af at drive et lavt draw, men de fleste af os er bedre til et højt slice. Og så går det galt! Jeg ville personligt have sparet en del slag, hvis jeg på 4-5 huller havde udskiftet driveren med et lavt punch-slag fra et langt jern. Men så klog er man først på hul 19. Så gælder det bare om at huske det til næste gang, man spiller banen.
Overkommeligt afslutningshul
Det imaginære hul 19 på terrassen ud mod 18. fairway dukker op hurtigere, end man egentlig har lyst til. Pludselig slår man ud på sidste hul, som med en bred fairway uden sandbunkere undervejs og en spilbar rough er et let afslutningshul. Kun det våde strafområde til højre for greenen kan give approach-slaget udfordringer. Og har man spillet de overkommelige 5350 meter bane i 71 slag fra den gule tee, så har man netop ramt banens design, som har et enkelt par3-hul mere end normalt på for-9.
En spiller, som med garanti har spillet banen i 71 slag og sikkert også færre, er den professionelle golfspiller Victor Dubuisson. Han blev født i Cannes i 1990, og lærte det svære spil i ungdomsårene i klubben. Siden 2010 har han derefter med stor stabilitet og mange top-10 resultater – men kun ganske få sejre – spillet med på alle de store internationale turneringer. Han kvalificerede sig endda til Europas Ryder Cup-hold i 2014.
Klubhuset summer af liv hele dagen
Som altid efter en god dag på golfbanen bør man give sig tid til en velfortjent forfriskning i klubbens restaurant. Bemærk, at køkkenet lukker ved 15-tiden, hvilket er ret typisk for franske golfrestauranter, som primært fungerer som frokostrestauranter. Både klubmedlemmer og ikke-medlemmer er velkomne, og mange franskmænd benytter sig af denne mulighed i frokostpausen.
Desuden er der et lille udskænkningssted ved klubbens træningsanlæg på den anden side af vejen Route du Golf, som skærer ned gennem anlægget. Og der er parkeringsarealer på begge sider af vejen. På vestsiden af vejen ligger klubbens driving range med 24 overdækkede udslagsmåtter.
Gode træningsfaciliteter
Klubben råder desuden over to mindre træningsbaner for begyndere. En 9-huls Pitch & Put-bane ’Petit Prince’ ligger til højre for rangen. Og en lidt længere 6-huls bane ’Grand Duc’ er klemt ind omkring de første huller på Old Course og bagved rangen. Intermediate-banen spilles i par 21 over en samlet længde på 1227 meter fra den længste tee. Man har dermed formået at skabe et anlæg, hvor både nybegyndere, let øvede og erfarne golfspillere kan føle sig hjemme, og man fornemmer, at udviklingen af unge spillere prioriteres af klubben.
Husk historien
Inden køllerne pakkes sammen og turen går hjemad, så husk at kaste et blik på klubhuset – både udvendigt og indvendigt. Bygningens arkitektur er speciel for det sydfranske med et mere nordeuropæisk inspireret bindingsværk, træudskæringer, gesimser og tagkviste. Desværre skæmmer en nyere tilbygning på vestsiden ud mod hul 18 helhedsudtrykket, men vidner om, at restauranten er populær og tiltrækker mange gæster.
Indenfor mættes luften med autenticitet, når man går ind i omklædningslokalerne. Her står de originale garderobeskabe i mørke, ædle træsorter i lange rækker langt væggene, mens badefaciliteterne er blevet fornyet ved en nænsom og elegant renovering.
Vi nåede desværre lidt for sent ind fra en dejlig runde golf til at teste køkkenet, men med et stort glas læskende øl på bordet og den milde februarsol i ansigtet, kunne vi læne os afslappet tilbage i stolene og nikke anerkendende til en velfungerende golfbane med masser af historie og uden tvivl også en tryg fremtid. I Cannes kommer man aldrig til at løbe tør for hverken golfspillere eller godt vejr.
Klubbens hjemmeside: www.golfoldcourse.com
Af Mikael Mortensen – 2023