Golf de la Grande Bastide

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Golf de la Grande Bastide

What you see is what you get at Golf Grande Bastide 
På La Grande Bastide får du dét du ser, nemlig 18 gode golfhuller uden blinde slag. Banen er en velholdt parkbane, og den er sjov at spille med drilske greens, som overalt er velbeskyttet af talrige sandbunkers.  

Den største udfordring er varmen og 7-8 vandhazarder på den sydlige del af anlægget. 

Attention ..! 
Franskmænd taler fransk og helst ikke andet end fransk. Men på golfbanen har de trods alt taget et enkelt internationalt ord til sig: FORE. Har du en skæv dag på denne kompakte bane, vil du nok få brug for at råbe det et par gange, for mange fairways ligger tæt ved siden af hinanden. Omvendt har du på denne bane en ærlig chance for at spille alle 18 huller med samme bold, for der er kun få muligheder for at miste den.  

La Grande Bastide er en flot og indbydende bane

Åbningshullet er en af de muligheder, hvor et stort højrehåndshook kan lande i vandet, men ellers er det et uproblematisk par4-hul med et lille højre-dogleg. Herefter spilles en god håndfuld huller tørskoet, inden du igen på hul 8 og 9 har våde strafområder til højre og venstre midtvejs mellem tee og green.  

Bemærk i øvrigt, at man ikke vender ved klubhuset efter for9, faktisk kommer man først tæt på dette efter hul 15, som er banens sværeste med et smalt landingsområde i et dogleg mellem to søer. Et kort og kontrolleret teeslag efterfulgt af et noget længere slag mod greenen forekommer at være den bedste løsning for at undgå våde bolde. 

Golf på landet 
Oversætter man La Grande Bastide direkte er betydningen Det Store Landsted, og hele kvarteret omkring baneanlægget bærer også præg af at være tidligere landbrugsjord. Der er stadig en del mindre landsteder og let industri i området, men flere arealer udstykkes til villakvarterer tæt på både Grasse og Cannes, som kan nås på 30 minutter i bil.

Banen er flad og relativ kompakt, men banearkitekten Cabell Robinson har alligevel formået at skabe en flot bane, som fra den gule tee måler 5.416 meter. Han er tydeligvis inspireret af Robert Trent Jones, som han tidligere arbejdede sammen med, inden La Grande Bastide blev anlagt i 1990 med sine moderne karakteristika i et åbent landskab, hvor man fra de små højdepunkter kan overskue det meste af banen mellem de unge træer.  

De brede fairways fører sædvanligvis frem til velbeskyttede greens, og under opvarmningen inden runden, kan det betale sig at bruge et par ekstra minutter på at få styr på hastighedsforskellen mellem at putte i med- og modgræs. 

Sydfrankrig leverer dygtige golfspillere 
En af Frankrigs mest succesrige golfspillere, Victor Dubuisson, blev født i Cannes i 1990, og han er dermed præcis lige så gammel som La Grande Bastide. Det siges, at han er indehaver af banerekorden, som lyder på 68 slag, og at han har sat den inden han blev professionel i 2010. På denne klassiske par72-bane, hvor du møder et par3-hul 4 gange og lige så mange par5-huller, mens de resterende 10 huller er par4, lyder en banerekord i -4 ikke prangende, men det er måske de vanskelige greens, som forhindrer en lavere score.  

I dag er Victor Dubuisson fast inventar på European Tour, og han har desuden spillet med på det vindende europæiske Ryder Cup-hold i 2014 i skotske Gleneagles sammen med blandt andre danske Thomas Bjørn.  

Oversigtskort ”Plan Général” for La Grande Bastide 


Lyksaligheder på hul 19 
God mad og drikke er altid en fortjent og velsmagende afslutning på en runde golf i den franske rivieras bagland, hvor vejret det meste af året er golfvejr. Og allerede ved afslutningen på hul 15 risikerer man at blive ekstra tørstig, når man putter ud på greenen lige foran klubhusets skyggefulde terrasse. Men derfra skal man videre til hul 16, som er et kort par3-hul efterfulgt af de to afsluttende par4-huller, som kun bør give problemer, hvis man driver teeslaget på hul 18 for langt ud i doglegget. 

Banen kan desværre blive lidt brun og afsvedet – men stadig spilbar – i sommermånederne, hvor tilstrækkelig vanding er en dyr fornøjelse. Klubrestaurantens priser er til gengæld beherskede, og man kan få et fornuftigt måltid ledsaget af en kold øl eller et glas lokalbrygget vin uden lommesmerter.  

Greenfee veksler noget i pris mellem cirka 40 og 85 euro afhængig af sæson og tid på dagen, men klubben er en del af Open Golf Club-konceptet, hvor det er muligt at købe greenfee på flere baner til en bedre samlet pris.  

Proshoppen lejer selvfølgelig også buggies og køller ud, men jeg foretrækker personligt at spille denne bane på gåben og med eget udstyr. Husk at investere i en baneguide ”Carnet de Parcours”, inden du går ud og nyder denne overkommelige bane i den franske rivieras bagland. 

Af Mikael Mortensen – 2020. 

Andre oplevelser i Grasse
  • Alle
  • Butikker
  • Events
  • Golf
  • Kirker & kapeller
  • Mad & Vin
  • Monaco
  • Monumenter
  • Museer
  • Udflugter
Events

Rose Festival i Grasse

Maj er rosens måned i Frankrig. Det fejrer man i verdens parfumehovedstad Grasse, hvor luften i forvejen er fyldt med duftene fra de omkringliggende jasmin- ...
Events

Jasmin festival i Grasse

Hvert år den første weekend i august finder den årlige Jasmin festival - Fête du Jasmin - sted i den skønne middelalderby Grasse.
Museer

Parfumerie Molinard

Hos det berømte parfumerie Molinard kan du både blive klogere på den svære kunst at producere parfume i verdensklasse og dufte til de ædle parfumer, ...
Kunst

Museum Villa Jean Fragonard

Denne elegante villa fra slutningen af 1600-tallet med en storslået have med majestætiske palmer, huser værker af den berømte Grasse-maler Jean-Honoré Fragonard.
Golf

Claux Amic Golf

I skovens dybe stille ro er præcisionsgolf nøgleordet på denne smukke skovbane nær Grassé mellem havet og bjergene
Kirker & kapeller

Katedralen Notre-Dame du Puy

Katedral Notre-Dame de Puy Denne kirke, opført i provencalsk romansk stil, omtales første gang i 1154 som kirken Saint ...
Udflugter

Udflugter Grasse

Grasse er parfumens hovedsted og med kun 20 km til kysten, er byen et oplagt udgangspunkt for udflugter og ture til at opdage Den Franske ...
Museer

Museet for provencalsk kunst og historie

Her kan du lære om den rige etnografiske, historiske og kunstneriske arv i det østlige Provence, fra forhistorisk tid helt op til første halvdel af ...
Monumenter

Monument for de faldne

Dette monument er et værk af billedhugger, Gaston Le Bourgeois i samarbejde med arkitekt, Léon Le Bel fra 1928.
Golf

Golf Saint Donat

Ved ankomsten præsenterer Golf Country Club Saint Donat sig flot med en bred søjleindgang til klubhuset flankeret af høje cypresser.
Museer

Fragonard Parfume

Det verdenskendte Fragonard Parfume startede i 1926 og fik navn efter en dengang kendt lokal kunstner fra 1700-tallet, Jean Honoré Fragonard, som især malede pikante elskovsscener. ...
Annonce

Maison Duplanteur

Chocolatier Maison Duplanteur er chokolade med stor passion beliggende i den gamle bydel i Grasse
café des musées Grasse Annonce

Café des Musées

Charmerende og velbeliggende café, der med sin skyggefulde terrasse er det perfekte stop mellem seværdighederne i Grasse.
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev