Museum Villa Jean Fragonard

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Museum Villa Jean Fragonard

Museum Villa Jean Fragonard
Denne elegante villa fra slutningen af 1600-tallet med en storslået have med majestætiske palmer huser værker af den berømte Grasse-maler Jean-Honoré Fragonard og hans efterkommere. 

Det var en af de første boliger, der dengang blev bygget uden for byens centrum. Den tilhørte tre gamle provencalske familier, før villaen blev købt af Alexandre Maubert, en velhavende parfume-købmand. Maubert var fætter til Jean-Honoré Fragonard og bød ham velkommen til sit hjem i 1790-91, da Fragonard af politiske årsager måtte forlade Paris.  

Byen Grasse erhvervede huset da det var til salg i 1977 for at omdanne det til et museum. 

Fragonard var en af de mest produktive malere og tegnere fra det 18. århundrede. Han blev født 1732 i Grasse i det sydlige Frankrig og flyttede i en tidlig alder med sin familie til Paris.  

Kopier og fantastisk trompe-l’oeil 
I løbet af fire årtier producerede han mange strålende staffelimalerier såsom The Swing (London, Wallace Collection) fra 1767 og Portraits de Fantasie (Paris, Musée du Louvre og andre steder), malet i slutningen af 1760’erne og tidlige 1770’erne; herudover store dekorative værker, hvor det mest betydningsfulde eksempel er de fire magistrale lærreder kendt som Progress of Love (1771–1772; New York, Frick Collection), bestilt af Madame du Barry (1743–1793). 

Stuen er indrettet med kopier af nogle af Fragonards mest berømte malerier

I dag pryder pragtfulde kopier af disse malerier museets saloner. Udover originale tegninger og malerier af Jean-Honoré Fragonard opdager man på trappeopgangen en fantastisk dekoration udført som trompe-l’oeil.

Fragonards fantastiske “trompe-l’oeil” på trappen i Villa Fragonard

“Trompe-l’oeil” er en særlig teknik som bedrager øjet – en genre inden for kunsten, som forsøger at gøre det umuligt for øjet at skelne mellem et malet og et virkeligt objekt. 

Du kan også opleve et af Jean Honoré Fragonards sjældne religiøse malerier i katedral Notre Dame de Puy – ”Vask af fødder” fra 1754. 

I løbet af det sidste årti af hans liv blev hans kunstneriske produktion mindre, måske i erkendelsen af at hans sene rokokostil var ude af trit med tiden. Han døde i 1806. 

I villaens underetage på havesiden ligger et andet museum, der er et besøg værd – Musee de la Marine de Admiral de Grasse. Og kun tre minutters gang derfra ligger Cafe de Musee og Parfumeri Fragonard. 

Af Tommy Sverre / 202F

Alle dage 13.00-18.45

Andre oplevelser i Grasse
  • Alle
  • Butikker
  • Golf
  • Kirker & kapeller
  • Mad & Vin
  • Monumenter
  • Museer
  • Udflugter
Museer

Parfumerie Molinard

Hos det berømte parfumerie Molinard kan du både blive klogere på den svære kunst at producere parfume i verdensklasse og dufte til de ædle parfumer, ...
Golf

Golf de la Grande Bastide

"What you see is what you get" på Golf Grande Bastide - her får du det, som du ser, nemlig 18 gode golfhuller uden blinde ...
Golf

Claux Amic Golf

I skovens dybe stille ro er præcisionsgolf nøgleordet på denne smukke skovbane nær Grassé mellem havet og bjergene
Kirker & kapeller

Katedralen Notre-Dame du Puy

Katedral Notre-Dame de Puy Denne kirke, opført i provencalsk romansk stil, omtales første gang i 1154 som kirken Saint ...
Udflugter

Udflugter Grasse

Grasse er parfumens hovedsted og med kun 20 km til kysten, er byen et oplagt udgangspunkt for udflugter og ture til at opdage Den Franske ...
Museer

Museet for provencalsk kunst og historie

Her kan du lære om den rige etnografiske, historiske og kunstneriske arv i det østlige Provence, fra forhistorisk tid helt op til første halvdel af ...
Monumenter

Monument for de faldne

Dette monument er et værk af billedhugger, Gaston Le Bourgeois i samarbejde med arkitekt, Léon Le Bel fra 1928.
Golf

Golf Saint Donat

Ved ankomsten præsenterer Golf Country Club Saint Donat sig flot med en bred søjleindgang til klubhuset flankeret af høje cypresser.
Museer

Fragonard Parfume

Det verdenskendte Fragonard Parfume startede i 1926 og fik navn efter en dengang kendt lokal kunstner fra 1700-tallet, Jean Honoré Fragonard, som især malede pikante elskovsscener. ...
Annonce

Maison Duplanteur

Chocolatier Maison Duplanteur er chokolade med stor passion beliggende i den gamle bydel i Grasse
Annonce

Café des Musées

Denne charmerende, velbeliggende café med sin skyggefulde terrasse er det perfekte stop mellem seværdighederne i Grasse
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev