Masséna pladsen

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Masséna pladsen

Place Masséna er et historisk torv i Nice, som forbinder den gamle bydel med den mere moderne nordlige del af byen.  

Springvandt på Masséna Pladsen i Nice
Det flotte springvand “Fontaine de Soleil” pryder Masséna pladsen i Nice – cityxee.com

Masséna Plads

Masséna Pladsen ligger kun to minutters gang fra Promenade des Anglais og forbinder nogle af de vigtigste hovedgader i byen: Avenue Jean Médicin, Avenue Félix Faure, Boulevard Jean Jaurès, Avenue de Verdun, Rue Gioffredo og Rue Masséna.  

Et knudepunkt fyldt med forretninger, barer og restauranter, som kan tilfredsstille selv de mest kræsne turister. 

Pladsen er opkaldt efter André Masséna (1758-1817), en berømt brigadegeneral, som var født i Nice og blandt andet tjente under Napoleon Bonaparte. 

Masséna Pladsens historie går tilbage til starten af 1800-tallet, hvor den bestod af to pladser delt af floden Paillon og forbundet med broen Pont Neuf. Senere i 1883 blev broen revet ned og floden overdækket og man samlede de to pladser til én stor. Overdækningen af flodstykket der løb igennem byen, var også for at undgå oversvømmelser fra kraftige regnskyl og smeltevand fra bjergene.  

I dag går der en sti ”Promenade de Paillon” ovenpå den overdækkede flod og stien går fra tæt på Musee d’Art Moderne et d’Art Contemporain og gennem Masséna Pladsen og videre gennem Jardin Albert 1. 

På Masséna Pladsen lå tidligere det kommunale spillekasino, Masséna Casino. Det blev revet ned i 1979 på grund af arkitektonisk og æstetisk uoverensstemmelse med resten af pladsen. Med nedrivningen blev Place Masséna mere rummelig og mindre tæt og er nu omgivet af flotte røde okkerbygninger i italiensk arkitektur 

Det var først ved anlæggelsen af den nye sporvognsrute i 2007, at Place Masséna fik sit nuværende udseende ved hjælp af arkitekt Bruno Fortier, som blandt andet tilførte pladsen det karakteristiske sort/hvide skak-udseende fortov. 

Apollo med Corona-maske 
Pladsen er også berømt for den monumentale statue af Apollon i ”Fontaine de Soleil”, som i dag er et symbol for Masséna pladsen. “Solens springvand” ligger på den sydlige side af Place Masséna.  

Fontain de Soleil på Masséna Pladsen
Apollon statuen på Masséna Pladsen her iklædt corona maske – cityxee.com

Springvandet i sin oprindelige form blev indviet i 1956 og skulptureret af Alfred Janniot og har af flere omgange og forskellige årsager været taget ned og flyttet. 

Rundt om Apollon er der fem bronzestatuer, der repræsenterer Jorden, Mars, Kviksølv, Venus og Saturn.  

Den syv meter høj statue af Apollo er placeret i centrum af springvandet og her vist i en for 2020 meget karakteristisk Covid-19 udgave. 

Place Masséna har altid været stedet for store offentlige begivenheder. Det bruges blandt andet til koncerter, karneval-parade i februar, den militære procession den 14. juli på Bastille-dagen og andre traditionelle fester og begivenheder. 

På nordsiden er elegante arkadehuse malet med den berømte Pompeian-røde farve, og mod øst er der en strålende udsigt til bakkerne med deres toskansk inspirerede huse.  

Renoveret i 2007
Da pladsen blev renoveret i 2007, blev der installeret syv kunstværker på begge sider af sporvognssporet. De syv statuer er lavet af den catalanske kunstner Jaume Plensa (som også har lavet Le Nomade i Antibes) med titlen ‘Samtale i Nice’ og repræsenterer verdenens syv kontinenter.
 

Place Masséna er selvfølgelig et city-must-xee for alle besøgende i Nice. Udover sin skønhed med den mest fantastiske neoklassiske arkitektur og de imponerende røde facader, ligger pladsen som det perfekte udgangspunkt for mange af de mest populære attraktioner med kun få minutters gang til: Jardin Albert 1., Sainte Repate-katedralen, Promenade des Anglais, den gamle bydel blot for at nævne nogle. 

Af Tommy Sverre – 2022

Andre oplevelser i Nice
  • Alle
  • Haver & parker
  • Kirker & kapeller
  • Kunst
  • Markeder
  • Museer
  • Pladser & Promenader
National Musée du Sport à Nice Museer

Det Nationale Sportsmuseum i Nice

Frankrigs nationale sportsmuseum i Nice byder på mange spændende muligheder for sportsfans og kulturinteresserede.
Haver & parker

Kloster Notre-Dame de Cimiez

Kloster Notre-Dame de Cimiez, ligger i bakkerne, der omgiver byen Nice og klosteret er utvivlsomt det mest symbolske sted for Cimiez-området.
Pladser & Promenader

Garibaldi Plads i Nice

Garibaldi Plads er smukt beliggende i den nordlige del af den gamle by i Nice. Det er den ældste plads i Nice, som dateres tilbage ...
Pladser & Promenader

Gamle by i Nice – Vieille Ville

Den gamle by i Nice er utrolig charmerende med sine hyggelige små gader, smalle huse malet i betagende sydlandske farver samt velholdte historiske bygninger.
Dyreparker

Phoenix Park

Phoenix Park er en smuk botanisk og zoologisk park med spændende oplevelser til både børn og voksne. Med et af Europas største drivhuse byder parken...
Kunst

Museum for moderne kunst – MAMAC

Beliggende i hjertet af byen, tæt på Place Garibaldi, udstiller MAMAC museet moderne og samtidskunst fra 1950'erne til i dag. 
Borge & slotte

Villa Masséna museum

Villa Masséna er en arkitektonisk juvel fra Belle Époque perioden og rummer i dag et museum for historien om Nice og memorabilia om Napoleon.
Kunst

Museum Matisse Nice

Museum Matisse i Nice er et bymuseum og dedikeret til Henri Matisse’ liv og værker, da han tilbragte meget af sit liv i Nice og ...
Kirker & kapeller

Den russiske kirke i Nice – Katedral Saint-Nicholas

Dette er en af de flotteste russiske kirker af sin art uden for Rusland. Det er som et udsnit af Sankt Peters Pladsen i Moskva, ...
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev