Ikoniske Baou de Saint-Jeannet
Fra nær og fjern ser man den majestætiske klippefront på Baou de Saint-Jeannet. Den står med sin ikoniske profil som et vartegn for den lille landsby Saint-Jeannet og tiltrækker turister fra det meste af verdenen. De besøgende vandrer de knap 3 km til toppen for at nyde en af den franske rivieras mest betagende udsigter.
Sådan kommer man op på toppen af Baou de Saint-Jeannet
Da der ikke går nogle veje op til toppen, er man nødsaget til at gå de godt 3 km op. Det forgår i fornuftigt fodtøj på flotte og velanlagte stier, som er lidt stejlt i starten, og går opad det meste af turen. Men tag det blot stille og roligt i dit eget tempo og hold drikkepauser undervejs. Og de sidste 500 meter er forholdsvis flade.
Belønningen når du når toppen på 802 meter over havet er ganske uovertruffen, og hele den stejle tur værd. På vejen møder man mennesker i alle aldre; unge, gamle og børn, så alle kan være med. Det handler blot om at finde sit eget tempo.
Udgangspunkt for vandreture til “guld og grønne skove”
Saint-Jeannet er også udgangspunkt for andre interessante vandreture. For eksempel til den gamle slotsruin Le Castellet eller til toppen af Baou de la Gaude, som er nabobjerget til Baou de Saint-Jeannet.
Begge ture gemmer på interessante oplevelser. På Le Castellet er der sagnet om guld gemt i væggene og på vej til toppen af Baou de la Gaude, møder man et gigantisk egetræ.
Sidstnævnte tur fortjener lidt ekstra opmærksomhed, da den faktisk er en større oplevelse end man måske lige skulle tro. Både opturen, hvor man går i en bue bag om bjerget og dermed ser slettelandet, og derefter udsigten til Baou de Saint-Jeannet og kyststrækningen langs Middelhavet er storslåede vandreoplevelser.
Og en servering skal der til
Man går retur til udgangspunktet på samme sti. Og efter endt vandretur skal der naturligvis nydes en lille servering eller måske en velfortjent frokost. Hertil er den velbeliggende cafe og restaurant Le SB Sainte Barbe et udmærket valg. Deres udsigt over dalen og Middelhavet gør opholdet i Saint-Jeannet fuldendt.
Anbefaling af parkering
Der er kun få parkeringspladser i selve byen og oftest er det nærmest umuligt at finde en ledig plads. Derfor kan vi varmt anbefale at parkere på René Viessy parkeringspladsen, som ligger lige ved indkørslen til byen. Herfra er der kun få hundrede meter til centrum og udgangspunktet for vandreturene. Find parkeringspladsen på Google-kortet herunder.
Af Tommy Sverre – 2022
CityXee anbefaler disse 3 ture / oplevelser på Côte d'Azur:
Vandretur Le Corbusier – Roquebrune-Cap-Martin
Den populære vandretur Le Corbusier går langs havet mellem Roquebrune-Cap-Martin og Menton. Det er en smuk vandretur, der giver dig udsigt over den flotte kyststrækning, det krystalklare Middelhav og hele profilen af Fyrstendømmet Monaco.
Vandretur – Baou des Blancs Vence
Vandreturen fra centrum I Vence til toppen af Baou des Blancs er en fantastisk smuk og varieret tur året rundt. Og belønningen er en fabelagtig udsigt over middelalderbyen Vence og helt ud til Middelhavet.
Vandretur Sentier de la Brague – Biot/Valbonne
Vandretur Sentier de la Brague er en naturskøn skovtur, som man enten går fra Biot eller Valbonne. Det et smukt skovområde, som er særlig behagelig i de varme sommermåneder.
De bedste kyststier på Côte d’Azur
Er du fascineret af det krystalklare glitrende sydfranske middelhav, den spændende flora og auraen af de herskabelige gamle villaer, der præger landskabet, så er disse populære vandrestier langs kysten lige noget for dig.
Vandretur Monaco – Mala Beach
Vandreturen fra Monaco til Mala Beach (Cap d’Ail) er en flot og oplevelsesrig tur langs kysten mellem Monaco og Cap d’Ail. Og Mala Beach er en af de mest idylliske strande på hele Côte d’Azur.
Vandretur Nice – Villefranche-sur-Mer
Denne vandretur fra Nice til Villefranche-sur-Mer er en af de smukkeste kyststier langs den franske riviera. Med start i Nice’ gamle havn Lympia og endestation i den utrolig pittoreske lille havneby Villefranche.