Historien starter i 1200-tallet
Chateau du Castellet optræder første gang i historien i 1250 takket være den legendariske Romée de Villeneuve, den første baron af Vence og sénéschal fra Provence i 1236.
En sénéchal var i middelalderen en stor embedsmand, der styrede finans- og retsvæsen samt hoffets husholdning.
Han udpegede sin søn Paul som direkte og universel arving over herredømmerne La Gaude, Saint-Jeannet, Le Castellet og som co-seigneurie af Vence.
Vigtig i 1200-tallet
Det ser det ud til, at Le Castellet i det 13. århundrede var lige så vigtig som dets naboer La Gaude og Saint-Jeannet.
Le Castellet blev igen nævnt i 1309 – et år efter beslaglæggelsen af tempelriddernes ejendomme, før de forsvandt fra krønikerne og derefter blev legendariske.
Legenden om guld fra Le Castellet
Le Castellet har sin egen legende, som efter sigende stammer fra et fund af guldmønter gemt i væggene.
Denne legende starter med en beretning fra forfatter og marinelæge Laurent Jean Baptiste Bérenger-Feraud’s bog ”Popular Tales of Provençaux de l’Antiquité et du Moyen-Age” fra 1887.
Her beretter Bérenger-Feraud om en fætter til Romée de Villenueve, Arnaud de Villenueve (også kendt som Arnaldus de Villa Nova).
Arnaud var en berømt alkymist og læge, som i 1285 var blevet udnævnt til første læge for kongen af Aragon Pierre III.
Han skulle efter sigende have forvandlet jern til guld ved en pavelig domstol i Rom, og han søgte derefter de vise stens hemmelighed, som blev anvendt til omdannelsen.
Hvorfor skulle en så lærd og berømt mand opholde sig på et så beskedent sted som Le Castellet?
Der er to ting, der styrker denne sagnfortælling. For det første indeholder klipperne omkring Le Castellet de særlige kalksten, som efter sigende skulle være en del af omdannelsesprocessen af jern til guld.
Guld findes i 1938
Dernæst styrkes sagnet af et virkeligt fund af guldmønter. Disse skulle være gemt i væggene på Le Castellet. Det stammer fra 1938, da Janin Trastour opdager forskellige guldstykker i en keramikkrukke gemt i væggen.
Han skulle siden have betroet sin hemmelige opdagelse til landsbyens ældste, Monsieur Gastau. Han forsvandt siden sporløst……
Men inden vi lader os gribe for meget af beretningen, skal vi huske at Le Castellet i middelalderen blev anvendt som tilflugtssted, når der var invasioner fra byerne langs kysten.
Man flygtede hertil med sine mest kostbare ejendele, indtil faren var drevet over. Derefter kunne man atter kunne vende tilbage til sin bolig.
Så måske stammer denne Castellet-skat fra den berømte alkymist Arnaud de Villenueve eller måske fra en rigmand, der søgte tilflugt og gemte sine skatte for ivrige røvere?
Under alle omstændigheder står ruinen Chateau du Castellet der i dag og kan besøges. Og så må man lytte og lade de tavse vægge tale.
Sådan kommer man til Chateau du Castellet
For at komme til Le Castellet skal man have vandreskoene på og tage turen fra Saint-Jeannet.
Det er en rigtig fin tur, og man kan vælge at tage hele rundturen øst om Baou de Saint-Jeannet (ca. 4,5 km og 6 km inkl. Baou de Saint-Jeannet). Eller den lidt kortere vej fra byens vestlige side (ca. 4 km).
Dejligt sted for picnic
Ved Le Castellet kan man passende holde et picnic-stop og nyde den flotte udsigt over Cagne-dalen. Her kan man se både Baou de Saint-Jeannet og Baou de Noirs i nye flotte vinkler og med Middelhavet som baggrund.
Nord for Le Castellet går der stier videre til den øvre del af Cagne-dalen med byerne Bézaudun og Coursegoules.
Se udvalget af vandreture her.
Rutekort til Chateau du Castellet:
David Niven Promenaden på Saint-Jean-Cap-Ferrat
En ganske kort gåtur langs Promenade Maurice-Rouvier byder på en meget smuk kyststrækning ved Saint-Jean-Cap-Ferrats østlige side.
Vandretur Le Corbusier – Roquebrune-Cap-Martin
Den populære vandretur Le Corbusier går langs havet mellem Roquebrune-Cap-Martin og Menton.
Vandretur – Baou des Blancs Vence
Vandreturen fra centrum I Vence til toppen af Baou des Blancs er en fantastisk smuk og varieret tur året rundt.
Vandretur Sentier de la Brague – Biot/Valbonne
Vandretur Sentier de la Brague er en naturskøn skovtur, som man enten går fra Biot eller Valbonne. Det et smukt skovområde, som er særlig behagelig i de varme sommermåneder.
De bedste kyststier på Côte d’Azur
Er du fascineret af det krystalklare glitrende sydfranske middelhav, den spændende flora og auraen af de herskabelige gamle villaer, der præger landskabet, så er disse populære vandrestier langs kysten lige noget for dig.
Vandretur Monaco – Mala Beach
Vandreturen fra Monaco til Mala Beach (Cap d’Ail) er en flot og oplevelsesrig tur langs kysten mellem Monaco og Cap d’Ail. Og Mala Beach er en af de mest idylliske strande på hele Côte d’Azur.