- står på en bar mark i en fransk by, som vi ikke kender, og siger til hinanden ”jo på denne mark bygger et fransk selskab, som vi aldrig har hørt om, helt sikkert en fantastisk ejendom, hvor vi vil have vores kommende ferielejlighed”
- til vi tre uger efter sidder med en stak papirer på fransk, som vi gladeligt skriver under på, uanset at vi ikke selv har læst en side, og er helt klar til at betale kr. 1,5 million over en byggeperiode på forventet 2 ½ år.
- erhverver ejendommen sammen med et vennepar på 50/50 basis, og at vi uden at have nedfældet noget på forhånd er enige om, at det med at eje en lejlighed i Frankrig i fællesskab – det skal vi nok finde ud af.
Hvordan endte vi der, og hvilke boligdrømme førte os derhen?
Jette og jeg havde op til 2015 talt om, at med børnene flyttet hjemmefra, hvordan det ville være at have sit eget sted, hvor man kunne rejse til flere gange årligt. Vi havde indtil da primært rejst på storbyferier i Europa og så en gang årligt til f.eks. Vietnam eller Thailand, men vi var begge to nået til et punkt, hvor tanken om et eget sted blev stadig mere tiltalende både her og nu, men bestemt også på længere sigt som pensionister, hvor det at kunne rejse væk i længere perioder var en tillokkende tanke.
Udover disse tanker var boligdrømmene på dette tidspunkt meget ukonkrete. Vi var ikke umiddelbart interesserede i et sommerhus i Danmark, og et par ture til Sverige med henblik på en ødegård havde ikke ført til noget. Derfor blev fokus rettet imod Sydfrankrig, da et tæt vennepar efter talrige sommerferier i Sydfrankrig også gik med tanker om at erhverve et hus/lejlighed.
Inspirerende orienteringsmøde
Vi deltog i et møde arrangeret af en dansk bank omkring det at erhverve en fransk ejendom. Udover banken deltog også en ejendomsmægler og advokat Ann-Sofie Juhl Kold Christensen med speciale i franske ejendomme. Jette og jeg gik fra det møde med bekræftelse på, at dette projekt ikke på nogen måde ville blive enkelt, men at vi nu om ikke andet havde fundet den advokat, som vi skulle bruge, hvis dette nogensinde skulle vise sig at blive til noget.
Inspektionstur på Côte d’Azur
Det blev efterfølgende til to rejser til Nice sammen med vores venner, hvor vi kørte rundt i baglandet, og så på mulige huse, lejligheder og igangværende/kommende byggeprojekter, men uanset mange besøg fandt vi ikke lige det, som opfyldte vores efterhånden mere konkrete ønsker/krav:
- Prisen selvfølgelig
- Minimalt vedligehold
- Max en times kørsel fra Nice lufthavn
- Gåafstand til indkøb og til noget by
- Minimal trafikstøj
- God beliggenhed
- God terrasse, gerne med udsigt naturligvis
Hjemme igen i Helsingør efter den sidste tur stod Jette og jeg på vores græsplæne og lyttede til fuglefløjt, som var det eneste vi kunne høre, og vi talte om, hvorvidt det hektiske og ofte meget støjende Sydfrankrig nu alligevel ville være det rigtige for os. Tror vi mentalt parkerede den lidt lige der på græsplænen.
Projektet
Vi var blevet enige med vores venner om, at vi skulle holde øje med hvad der rørte sig, og i september 2015 finder vennerne på nettet så et nyt byggeprojekt, som netop skal komme ud som projektsalg direkte fra bygherren.
Med de få oplysninger, som er tilgængelige, ser det umiddelbart ud til at kunne opfylde vores ønsker, og sælger meddeler os, at vi kan få det på hånden i en uges tid, og at vi kan komme ned til en fremvisning.
Der er vi så tilbage ved starten af denne historie, hvor vi står på den bare mark/skråning i byen Vence ca. 20 minutters kørsel fra Nice lufthavn og er ganske overbeviste om, at lige her kan vi få vores boligdrømme opfyldt. Derfra går det stærkt, og vi tager kontakt til advokaten, som vi mødte til bank-arrangementet. Tre uger efter sidder vi foran hende og underskriver en stor stak dokumenter på fransk.
Hvordan gik det så?
Vi overtog lejligheden i december 2017, og vi har på alle måder fået vores boligdrøm opfyldt.
Det delte ejerskab fungerer upåklageligt, og hver gang vi er i lejligheden må man knibe sig i armen og glæde sig over, at vi turde kaste os ud i projektet. Det er på alle måder blevet fantastisk, og vores mavefornemmelse, dengang vi stod på marken, var helt rigtig.
Når vi en stille stund kikker tilbage på det hektiske forløb i september måned 2015, kan vi stadig forundres over, hvordan vi to lidt forsigtige mennesker på den måde kunne lade os rive med, men hvor var det dog godt, at vi gjorde netop det.
For os var boligdrømmen langt fra helt defineret da vi gik i gang, og det kan umiddelbart virke meget langt fra en ødegård i Sverige til en lejlighed i Sydfrankrig.
Vi var ikke endt i Sydfrankrig uden vores venners passion og inspiration, men uanset hvad så fik vi vores egne boligdrømme defineret undervejs i processen, så den dag muligheden viste sig kunne vi slå til.
Læs også – Sådan realiserede vi en boligdrøm i Sydfrankrig – del-1
Læs også – Sådan realiserede vi en boligdrøm i Sydfrankrig – del-2
Af Kim Nielsen – 2020
