Sin størrelse taget i betragtning har Vence forholdsvis mange kapeller. De fleste ligger i udkanten af byen og i meget varierende stand. Nogle bliver endda anvendt til privat opmagasinering eller garage.
Dette kapel er det største og mest attraktive kapel i Vence. Beliggende meget centralt, kun få hundrede meter fra Place Grand Jardin, på den gamle romerske vej til Castallane, er det i behagelig gåafstand hvis man kun er i Vence på et kortere beøg.
Kapellets oprindelse går tilbage til 1200-tallet og er siden blevet udvidet til sit nuværende udseende i 1614.
Ikonisk farvestrålende kuppel
Det har en meget smuk kuppel og et klokketårn, som er dekoreret med farvestrålende glaserede fliser. Grundet kapellets markante og smukke udseende er kapellet nærmest blevet et vartegn for Vence.
Kapellet fik navnet La Chapelle Penitents Blanc i 1560, da broderskabet overtog det som udgangspunkt for deres humanitære virke – at tjene de fattige og de syge.
I forhold til mange andre kapeller har det et overdækket indgangsparti, der tjente som ly for vind og vejr for rejsende der passerede gennem byen.
I forbindelse med udvidelsen af kapellet i 1614 blev der tilføjet et sakristi og den nu ikoniske kuppel. Kapellet har også opnået status som historisk monument i 1944.
Kapellet indenfor
Inde har kapellet bevaret sit flotte glaserede mosaik-klinkegulv og langs tre af væggene er der træpaneler og sæderækker – en meget klassisk møblering for Penitents Blanc kapellerne. Man finder endvidere et marmoralter fra 1887 samt resterne af et fresco maleri på væggen over talerstolen. Tilbage i 1905 hang her også en serie malerier fra 1600-tallet, blandt andet Jesus nedstigning fra korset. Disse opbevares i Katedralen.
Kapellets status i dag
Ejerskabet skiftede via ekspropriering i 1905 hænder fra Kirken til byen Vence. Byen har siden renoveret kapellet og i dag anvendes det til midlertidige udstillinger i samarbejde med Musée de Vence.
Gratis adgang.
Af Tommy Sverre / 2020
- Alle
- Fontæner
- Kirker & kapeller
- Kunst
- Markeder
- Museer
- Udsigtspunkter
- Vandreture
- Vaskehuse
Vandretur – Baou des Blancs Vence
Vandretur til Saint-Paul de Vence
Sankt Elisabeth kapel
Ranch El Bronco
Markeder i Vence
Vence Museum
Katedral Notre-Dame-de-la-Nativité
Fontæne Peyra
Udsigtspunktet Fernand Moutet med de 4 Baou-bjerge
Vaskehuset på Avenue des Poilus
Gombrowicz Museum
Matisse kapellet i Vence
- Alle
- Akvædukter
- Museer