La Verrerie de Biot har den gule førertrøje
Biot er med en smuk beliggenhed mellem Nice og Cannes en interessant middelalderby, som udmærker sig ved sine håndværksmæssige traditioner inden for fremstilling af glas.
Biot har siden 1950’erne etableret sig som epicentret for glasproduktion i Frankrig, og særlig La Verrerie de Biot, som blev grundlagt af Eloi Monod i 1956, har spillet en væsentlig rolle.
Han opfandt den særlige teknik med at fremstille ”bubbled glass”, hvor luftbobler isoleres mellem to lag glas og giver glasset et helt særligt udseende.
Ligger i top fem på top20 listen
La Verrerie de Biot eksporterer glas til det meste af verden i dag og er et ”City-Must-Xee”, hvis man er til glas, bobler og farver.
Det er ikke uden grund, at glaspusteriet placerer sig i toppen på top 20-listen over de mest populære attraktioner på den franske riviera.
Præmieret med særligt mærke
La Verrerie de Biot blev i 2005 præmieret med det helt særlig franske statsmærke ”Enterprise du Patrimoine Vivant”, som er en label (EPV) der tilkendegiver, at man besidder en helt særlig know-how og unik kreativitet, der adskiller virksomheden fra mængden.
Oplev glassets historie
Der ligger flere glaspusterier i Biot, som også er et besøg værd (Pierini og Farinelli), men La Verrerie er klart det største og indeholder flere interessante oplevelser:
- Glaspuster studie
- Biot Glas Ecomuseum
- Stort showroom
- Internationalt Glas Galleri
- En shop
- Restaurant
Her kan man opleve alle glassets facetter fra start til slut og komme bag facaden på, hvad der skal til for at blive glaspuster i verdensklasse.
Prøv at puste selv
Og har man mod på at prøve glaspusterkunsten selv, kan det også lade sig gøre. Det koster 48 euro.
Sådan uddanner man glaspustere
At blive glaspuster i verdensklasse kræver noget særligt, og på La Verrerie de Biot starter uddannelsen allerede ved 16-18 års alderen.
Uddannelsen sker gennem syv trin og tager 8-10 år, inden man besidder de helt særlige egenskaber, der kendetegner en ”Master Glassblower”.
Butik
Oplev den store butik med glas for enhver smag og få dit yndlingsglas, skål eller vase med hjem.
Parkering
Der er fint med parkering ved glaspusteriet, og alternativt kan man spadsere fra centrum af Biot (en tur på ca. 1,5 km). På vejen kommer man forbi både Farinelli og Pierini glaspusterier.
Entré 6 euro – børn 3 euro
Af Tommy Sverre – 2021
Sommer
Dagligt: fra 10 – 19
Søn- og helligdage: fra 10:30 – 13:30 og 14.30 – 19
Vinter
Dagligt: fra 10 – 18
Søn- og helligdage: fra 10:30 – 13:30 og 14.30 – 18
Lukket
25. december og 1. januar
Årligt lukket fra 15. januar til 27. januar, begge dage inklusive
- Alle
- Golf
- Kunst
- Museer
- Vandreture
Vandretur Sentier de la Brague – Biot/Valbonne
Vandretur Sentier de la Brague er en naturskøn skovtur, som man enten går fra Biot eller Valbonne. Det et smukt skovområde, som er særlig behagelig i de varme sommermåneder.
Fernand Léger museum
Den franske maler, skulptør og filmmager Fernand Léger’s museum i Biot overrasker i alle henseender. Musset er smukt beliggende, fyldt med kunst fra øverste skuffe i gigantiske størrelser.
Le Provencal Golf byder på god golf og rigtig god mad
Den lokale golfklub i Biot, Le Provencal Golf, byder på et fint træningsanlæg, 9 overkommelige huller og en god og velbesøgt restaurant
Glaspusteri – La Verrerie de Biot
I Biot fremstiller man glas i verdensklasse og La Verrerie de Biot er særlig kendt for deres ”bubbled glass” og placerer sig i top-5 på listen over de mest populære attraktioner på Côte d’Azur