Vandretur til Saint-Paul de Vence

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Vandretur til Saint-Paul de Vence

Denne vandretur til Saint-Paul de Vence fra centrum af Vence er hverken for lang eller for anstrengende, men derimod smuk og hyggelig

 

 

Turbeskrivelse – Vandretur til Saint-Paul

Vandreturen til Saint-Paul de Vence er en forholdsvis let tur på 3,2 km, som går gennem et lille skovområde langs sydsiden af hovedvejen til byen. På vejen passerer man det smukke Sankt Elisabeth kapel samt den lille Malvan flod, som løber videre ned mod Saint-Paul de Vence og munder ud ved kysten i Cagnes sur Mer.

  • Længde: 3,2 km
  • Sværhedgrad: Let
  • Tidsforbrug: 1 time eksklusive pauser
  • Elevation: +/- 178 m

Turstart

Turen starter ved Mediateket/biblioteket i Vence på Avenue Colonel Meyere. Lige over for biblioteket er der en vandkilde med lækkert frisk vand fra Foux-kilden, hvor man kan forsyne sig med vand inden start. De lokale tanker faktisk vand fra denne kilde og den serveres også på visse restauranter i byen.

Følg derefter Avenue Colonel Meyere sydpå og efter ca. 600 m. hold til venstre ad Chemin de la Pouiraque.

Sankt Elisabeth kapellet ved den gamle vej til Saint-Paul de Vence
Det lille smukke Sankt Elisabeth kapel ligger lige hvor den gamle vej til Saint- Paul de Vence begynder – ©cityxee.com

Sankt Elisabeth kapellet

Følg Chemin de la Pouiraque til man når det smukke lille kapel Sankt Elisabeth.

Tag endelig et kig ind i kapellet og nyd de flotte frescomalerier af Giovanni Cavanesio.

Her drejer man til højre ad den gamle vej til Saint-Paul, Ancien Chemin de Saint-Paul. Den går meget stejlt nedad mod hovedvejen Avenue Emilie Huges. På vej nedad kan endedestinationen Saint-Paul de Vence skimtes i horisonten.

På den modsatte side af hovedvejen, Avenue Emile Huges, 40 meter til venstre, fortsætter Ancien Chemin de Saint-Paul.

Vandreskilt med stien til Saint-Paul de Vence
Stien til Saint-Paul de Vence fra Avenue Emilie Huges – ©cityxee.com

Her er der et vandreskilt med stien til Saint-Paul de Vence. Følg vejen der fortsat går stejlt nedad mod Malvan floden, hvor skovstien begynder.

Vejen følges til man kommer til et vandværk. På venstre side af vejen går en næsten skjult sti. Der er ingen skilte, men det er den man skal følge. Herfra kommer man hurtigt til den lille bro, der går over Malvan floden.

Stien kan man ane i græsset til venstre for vejen. Den leder videre ind i skoven og Malvan floden.
Stien kan man ane i græsset til venstre for vejen. Den leder videre ind i skoven og over Malvan floden – ©cityxee.com

Turen gennem skoven

Gå over broen, drej til venstre og følg nu skovstien ca. 1 km. Det begynder at gå lidt opad til sidst mod Saint-Paul. Stien ender ved vejen, Route de Vence. Her er ligeledes en lille vandkilde, hvor man kan forsyne sig med frisk kildevand. Følg herefter vejen til venstre og straks er du ved Saint-Paul de Vence. 

Den hyggelige skovsti fra Vence til Saint-Paul de Vence - ©cityxee.com
Den hyggelige skovsti fra Vence til Saint-Paul de Vence – ©cityxee.com

Saint-Paul de Vence – en perle i landskabet

Kunstnerbyen Saint-Paul de Vence imponerer fra første besøg. Den er MEGET besøgt i ferie-sæsonen, så det kan anbefales at besøge Saint-Paul uden for sæsonen.

la Grande Fontaine Saint-Paul de Vence
Det charmerende torv med den berømte La Grande Fontaine fra 1850 – ©cityxee.com

Et hyggeligt pitstop kan f.eks være på café Le Fromager, hvor man kan nyde solens varme, enten under parasollen eller direkte i solen, hvis man besøger byen i ydersæsonerne. Le Fromager er også et af de spisesteder, der har åbent i ydersæsonerne, hvor mange ellers holde lukket.

Af Mette Willumsen – 2022

Andre oplevelser i Vence
  • Alle
  • Fontæner
  • Kirker & kapeller
  • Kunst
  • Markeder
  • Museer
  • Udsigtspunkter
  • Vaskehuse
Kirker & kapeller

Sankt Elisabeth kapel

Kapel Sankt Elisabeth imponerer med sine genfundne frescomalerier af Giovanni Canavesio og dets historie går helt tilbage til 1300-tallet.
Markeder

Markeder i Vence

Hvis man virkelig ønsker at føle byens karakter og ægthed, så er et besøg på de velduftende markeder i Vence et must.
Kunst

Vence Museum

Vence Museum - Fondation Émile Hugues ligger i hjertet af det historiske centrum og viser midlertidige udstillinger og kunstnere med tæt tilknytning til byen.
Kirker & kapeller

Katedral Notre-Dame-de-la-Nativité

Her midt i den gamle middelalderby i Vence, finder man Frankrigs mindste katedral med en stor lyd.
Fontæner

Fontæne Peyra

På byens mest idylliske plads står den smukke urneformede fontæne, som oprindeligt stammer fra 1439.
Udsigtspunkter

Udsigtspunktet Fernand Moutet med de 4 Baou-bjerge

På udsigtspunkt Fernand Moutet, kan man se all de 4 Baou-bjerge, som ligger skulder med Baou de Saint-Jeannet som den mest iøjefaldende.
Vaskehuse

Vaskehuset på Avenue des Poilus

Vaskehusene har sin egen historie, som stammer fra 1800-tallet og vidner om datidens udfordringer med pandemier...
Museer

Gombrowicz Museum

Dedikeret til den polske mesterforfatter Witold Gombrowicz og smukt beliggende i Villa Alexandrine
Kirker & kapeller

Kapellet Pénitents Blancs

Sin størrelse taget i betragtning, har Vence forholdsvis mange kapeller. De fleste ligger i udkanten af byen og i ..
Kirker & kapeller

Matisse kapellet i Vence

Matisse kapellet i Vence er en af de største turist attraktioner i byen og betragtes som Matisse' livsværk
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev