Jasmin festival i Grasse
Den årlige Jasmin festival – Fête du Jasmin – er en af to blomster festivaler i Grasse. Den anden er Expo Rose, som finder sted i maj. Se mere om denne her.
Tradition i mere end 70 år
Festivalen blev afholdt første gang i 1946, hvor den bestod af dans, koncerter, udstillinger og festfyrværkeri.
Traditionen er den samme idag. Man fejrer blomsten Jasmin, avlere og skabere af parfumen.
3 dage med fest, farver og parfume
Festivalen strækker sig over tre dage og er stadig fyldt med fest, dans, koncerter og fyrværkeri.
Den store parade er lørdag aften. Det er et fantastisk optog af mange dansere og blomsterflåder, hvorfra tusindvis af blomster kastes ud til publikum. Der kæmpes langs paraden om at få så mange som muligt af de smukke blomster med hjem.
Lokale brandmænd “slukker” festival-tilskuerne i jasminvand og man behøver ikke at tage yderlige parfume på den aften.
Jasmin festival er en folkefest med plads til alle
Det er en utrolig oplevelse af en folkefest. Fantastisk stemning med plads til alle – både små og store, unge og gamle.
Hvis man er i området i denne weekend i august, er det en højst anbefalet “city-must-xee” oplevelse.
Adgang og parkering til Jasmin festivalen
Adgang er gratis og paraden foregår på hovedgaden i Grasse – omkring Place de la Foux og langs Rute Napoléon og Boulevard du Jeu de Ballon.
Nøjagtig program findes her på Grasses hjemmeside. Parkering er der masser af i de forskellige parkeringshuse (f.eks. Honoré Cresp, der ligger lige ved Fragonard og tæt på det hele). Kør blot mod centrum og der er fin skiltning til parkeringshusene med angivelse af ledige p-pladser.
CityXee anbefaler: Kom i god tid før den del af eventet du gerne vil opleve, og er du i bil, så har du god tid til at finde parkering og derefter nyde den helt igennem fantastiske stemning, som dette event byder på.
Af Mette A. W. – 2023
CityXee anbefaler disse parfume-oplevelser i Grasse
- Alle
- Butikker
- Events
- Golf
- Kirker & kapeller
- Kunst
- Mad & Vin
- Monumenter
- Museer
- Udflugter