Grimaldi Slot i Haut-de-Cagnes
Grimaldi-slottet knejser stolt som det højeste punkt i den gamle middelalderbydel Haut-de-Cagnes.
Slottet blev bygget i 1309 af den daværende franske admiral Rainier Grimaldi. Han havde af Greven af Provence fået foræret herredømmet over Cagnes-sur-mer, som tak for sin meget succesfulde militære indsats.
Grimaldi Slottet blev bygget som forsvarspost og fængsel, og senere under Ludvig XIII’s regeringstid (1610-1643) blev slottet ændret til et beboeligt og komfortabelt palads.
Slottet er bygget op omkring en trekantet gårdhave i 3 etager med åbne gangarealer på hver etage mod gårdhaven.
Den største sal har et malet loft, der forestiller Phaetons fald, malet af den genovesiske kunstner Giulio Benso i 1620’erne.
Grimaldi-slottes kunstudstillinger
Slottet er i dag vært for både kunstudstillinger og et oliventræ-museum. Der udstilles løbende samtidskunst samt en permanent kunstsamling doneret af og dedikeret til Suzy Solidor.
Suzy Solidor (1900-1983) var en betydningsfuld sanger, muse og skuespiller i 1930’erne. Hendes mission var at blive den mest malede kvinde nogensinde, og hun nåede at samle mere end 200 portrætter af sig selv.
Hun donerede 40 af disse portrætter til Grimaldi-slottet på betingelse af, at de aldrig bliver adskilt og at de forbliver udstillet permanent i et værelse efter hendes valg.
Suzy Solidor levede sine sidste år i Haut-de-Cagnes, hvor hun havde en lille cafe og kabaret på Place de la Château. Lokalet hedder i dag Espace Solidor, og her afholdes midlertidige smykkeudstillinger.
Suzy Solidor døde i 1983 og ligger begravet på kirkegården i Haut-de-Cagnes.
Link til museet: Château-Musée Grimaldi
Oliventræ-museet
I stueetagen er 5 værelser dedikeret til mindet om datidens olivenproduktion. Det var slotskurator Denis-Jean Clerque (1906-1981), der forpligtede sig til at værne om en kulturel aktivitet, der var ved at forsvinde.
Han samlede en stor mængde af regionale værktøjer og genstande, der blev anvendt til produktion af oliven og olivenolie, og som i dag dokumenterer datidens fremstillingsprocesser.
Af Tommy Sverre – 2022
Juli og august
fra 10.00 til 13.00 og fra 14.00 til 18.00 – aften til 19.00 fredag
September, april, maj og juni
fra 10.00 til 12.00 og fra 14.00 til 18.00.
Oktober til marts
fra 10.00 til 12.00 og fra 14.00 til 17.00.
Sidste adgang 15 minutter før museet lukker
Åbent fra onsdag til mandag
Årlig lukning 1. januar og 25. december
CityXee anbefaler disse top-oplevelser i Nice
♥ Oplev Nice stressfrit fra toppen
af en åben bus
Check ledige datoer her
♥ Nyd den skønne 1-times sightseeingbådtur
til Villefranche-bugten
Spring køen over og reserver billet her
♥ Oplev Den Franske Riviera
på én dag
Se turens oplevelser her
- Alle
- Actionsport
- Borge & slotte
- Kirker & kapeller
- Museer
Hippodrome – Côte d’azur
Tag på hestevæddeløbsbanen i Cagne-sur-Mer og få en anderledes oplevelse med højspænding, adrenalin og international gastronomi.
Renoir Museum
Renoir Museum viser hvordan Auguste Renoir boede i sine sidste dage i Cagnes-sur-Mer. Oplev 15 originale malerier samt den imponerende 8 hektar store grund.
Grimaldi Slot i Haut-de-Cagnes
Det imponerende Grimaldi Slot fra 1309 fungerer i dag som museum for henholdsvis kunst og oliventræet og tilbyder en spektakulær udsigt.