Historien om Cannes Film Festival starter i 1939
De fleste beretter, at Den internationale Film Festival i Cannes så dagens lys i 1946, men rent faktisk blev den allerførste film festival sat på programmet allerede i 1939.
Det blev dog en kort fornøjelse på grund af 2. verdenskrig, som brød ud stort samtidig med at film festivalen skulle begynde.
Kun én film blev vist
Film festivalen var programsat til at skulle starte den 1. september 1939, men på grund af tyskernes invadering af Polen samme dag blev festivalen i første omgang udsat i 10 dage for siden at skulle genoptages. Men da 2. verdenskrig officielt brød ud den 3. september 1939, blev festivalen derefter annulleret og først genoptaget i 1946.
Den nåede dog af vise en enkelt film; The Hunchback of Notre Dame af den amerikanske instruktør William Dieterles.
Skulle konkurrere med film festivalen i Venedig
Det var den franske uddannelsesminister Jean Jay, som i 1938 fik ideen til en film festival i Frankrig, der kunne konkurrere med Venedig, som på daværende tidspunkt var den eneste by med en årlig film festival i Europa.
Film festivalen i Venedig var i 1938 gået hen og blevet et politisk redskab for Hitlers og Mussolinis nazistiske og fascistiske propaganda. De delte blot priserne i mellem sig, og et forarget Frankrig besluttede at gøre oprør. Dette blev starten på den filmfestival, som vi alle kender så godt i dag.
I 2024 afholdes den 77. film festival
Derfor blev den første gennemførte Cannes Film Festival afholdt i 1946 og markerer derfor den reelle fødsel, og i 2024 kan film festivalen fejre sin 77 års fødselsdag. Festivalen afholdes i dagene 14-25 maj.
Palme d’Or fødes i 1955
De gyldne palmer, Palme d’Or, har ikke altid været uddelt på Cannes Film festival.
I de første år blev et udvalg af film tildelt titlen Grand Prix du Festival, som var en anderkendelse for de kreative processer i filmskabelsen og ikke en egentlig konkurrence som i dag.
I løbet af sine første år måtte Film Festivalen aflyse to gange – i 1948 og 1959 – begge gange af økonomiske årsager.
I 1952 bliver Palais des Festival udset til permanent sted for Festivalen og i 1955 introduceres prisen for bedste film – De gyldne Palmer – for første gang.
Mest prestigefyldte Film Festival
I 1950’erne blev festivalen betragtet som verdens mest prestigefyldte filmfestival og den status har den bevaret helt frem til i dag, med over 30.000 besøgende i løbet af de 11 dage den varer. Til sammenligning var der ca. 300 deltagere til den første Film Festival i 1946.
Link til festivalens hjemmeside: Cannes Internationale Film Festival
Af Tommy Sverre – 2023
CityXee anbefaler disse ture / oplevelser på Côte d'Azur:
- Alle
- Events
- Havne & Øer
- Kirker & kapeller
- Kunst
- Markeder
- Monumenter
- Museer
- Pladser & Promenader
- Sejlture
- Udflugter