Casino Monte Carlo

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Casino Monte Carlo

Casino Monte Carlo er en af de mest ikoniske bygninger i Monaco. Man føler virkelig historiens vingesus, når man nærmer sig det nok mest berømte kasino i verden. Det er en stor oplevelse at besøge, såvel ude som inde.

Casino Monte Carlo eg Hotel de Paris
Casino Monte Carlo med Hotel de Paris til højre – cityxee.com

Casino Monte Carlo’s historie

Kasinoet blev bygget i 1863 af den berømte arkitekt Charles Garnier, som også har bygget Operaen i Paris. 

Gennem tiden har mange berømtheder besøgt dette sted og adskillige filmscener er optaget her. Blandt andet James Bond “Never Say Never Again” fra 1983 og “Golden Eye” fra 1995.

Ideen til kasinoet kom fra grundlæggeren af Societé des Bains de Mers, François Blanc, som havde en vision for Monaco om at være et verdenskendt spillested.

Kasinoet indenfor

Det er et overvældende syn at træde ind i den store hall. Store krystallysekroner, fantastiske malerier og vidunderlige skulpturer konkurrerer om at skabe opmærksomhed. De dekorative mosaikvinduer er fantastiske og især tagvinduet er særligt smukt.

Casino Monte Carlo
Hallen i Monte Carlo Casino med de flottelysekroner og det dekorative glasloft

Kasinoet udenfor

Casino Monte Carlo et omgivet af en meget smuk have og ligger for enden af en lang allé, som giver kasinoet en imponerende ramme. Udenfor holder der oftest en perlerække af store luksusbiler af de allerdyreste mærker. Det syn er i sig selv et besøg værd.

Fra terrassen på modsatte side af kasinoet er der et usædvanligt smukt syn over Middelhavet.

Hvordan besøger man Casino Monte Carlo?

Kasinoet kan besøges hver dag kl. 9-13. Det er gratis at komme ind i den store hall og kræver ikke personlig identifikation eller særlig dresscode.

Vil man ind i selve kasinoet koster det 14-17€, alt efter sæson. Efter kl. 14 er der mulighed for at spille i kasinoet, men man skal huske at medbringe pas/identitetskort og være over 18 år.

panoramic shot of man touching playing cards and poker chips near player
Efter kl. 14 er der mulighed for at prøve kræfter med det berømte spillekasino – husk korrekt påklædning og legitimation

Desuden kræves det, at man er pænt klædt på, så ingen tank top og shorts.

Monegaskerne må ikke selv spille på kasinoet

Selvom kasinoet er en af de mest besøgte attraktioner i Monaco, så kan de lokale indbyggere, monegaskerne, ikke få adgang til kasinoet eller få lov at spille. Dette blev vedtaget ved lov i 1987 for at undgå, at dealere kunne risikere at se deres egen familie ved bordene og på den måde komme i en “mistænkelig” situation.

Af Mette F.W. – 2024

Åbningstider:

Fra kl. 10.00 til kl. 13.00: Besøg af Casino de Monte-Carlo med eller uden en audiotur.
Fra middag og frem: The Salon Rose Restaurant og Atriums kunstneriske attraktioner.
Fra kl. 14.00 til kl. 04.00: Spillelokalerne (spilleborde og spilleautomater) og barer.

Andre oplevelser i Monaco
  • Alle
  • Borge & slotte
  • Events
  • Haver & parker
  • Kultur & Historie
  • Museer
  • Udflugter
  • Vandreture
Gangbro i den Japanske Have i Monaco Haver & parker

Den Japanske Have i Monaco

Udsigte fra vandreruten La Tête de Chien ved LA Turbie Vandreture

La Tête de Chien vandretur med ekstraordinære udsigter

Borge & slotte

Fyrstepaladset i Monaco

Haver & parker

Prinsesse Grace Rosenhave i Monaco

Inspiration

Grimaldi-slægten på Côte d’Azur

Borge & slotte

Casino Monte Carlo

Anbefalede udflugter omkring Monaco

Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev