Det smukke Bellini kapel
I højderne af Cannes ligger dette utrolig smukke kapel, som tidligere tilhørte naboejendommen, Villa Fiorentina, en italiensk inspireret barokvilla fra 1880.
Det var en rig periode, hvor engelske vinterferie-interesser resulterede i et byggeboom af storslåede palæer langs hele rivieraen. For Cannes-området var det især den engelske Lord Brougham, der var katalysatoren for at Cannes begyndte en rivende udvikling fra et lille fiskerleje til den mondæne verdensby, vi kender i dag. Læs mere om Lord Brougham her.
I 1953 bliver Villa Fiorentina og kapellet udstykket og solgt. Det benyttede kunstneren Emmanuel Bellini sig af og købte kapellet, som han derefter indrettede til sit atelier.
Da Bellini dør i 1989 overtager hans datter Lucette Bellini kapellet, og hun viderefører sin faders arbejde med sit eget studie. Kapellet bliver samtidig til et museum for Emmanuel Bellini og hans værker.
Lucette Bellini har ingen børn, og for at sikre at faderens arv også lever i fremtiden testamenterer hun kapellet til Cannes.
Hun har dog to betingelser, der følger med gaven: For det første skal kapellet være åbent for offentligheden og for det andet skal Bellini være eneste udstillede kunstner. Kommunen accepterede begge betingelser.
Kunstneren Emmanuel Bellini
Bellini (1904-1989) blev født i Monaco i “Belle-Epoque”-æraen i en arbejderklasse-familie af italiensk afstamning.
De idylliske omgivelser med alle dens farver og stemninger blev en grundlæggende inspiration i den unge kunstners sind.
Han begyndte sin uddannelse som elev hos den berømte arkitekt Charles Dalmas i Nice. Arbejdet med linjernes renhed har uden tvivl påvirket hans kunstneriske arbejde.
Dette inspirerede ham til at skabe de ikoniske plakater til Automobilklubben i Monaco.
Han første udstilling kom i 1949 i Paris på Gallerie Lambert, og hurtigt derefter fulgte mange andre udstillinger rundt om i Europa.
Bellinis stil er inspireret af impressionisme, men med accenter af fauvisme. Se et udsnit af hans billeder her.
Den voksende succes gjorde ham i stand til at kunne købe kapellet i Cannes.
Ud over at blive hans studio underholdt han en række kendte mennesker – heriblandt Mireille Mathieu, Miro og prins Rainer III.
Hans værker hænger i museer verden over, og ved at besøge Bellini kapellet får du en indsigt i denne unikke kunstners værker og arbejde.
Kort om Villa Fiorentina
Denne fantastiske italiensk-barok inspirerede villa blev bygget af Lord Julian Goldsmith. I 1894 overtog Phillipe Comte Vitali bygningen, og det er netop Vitali der bygger kapellet i 1894.
Den overdådige ejendom har udsigt over hele Cannes-bugten og er i to etager med oprindelig hele 12 soveværelser.
Villa Fiorentina bliver derefter overtaget af prinsesse Daria Karageorgevich af Serbien, inden ejendommen i 1953 udstykkes og Bellini køber kapellet. Villaen er i dag ikke tilgængelig for offentligheden.
Af Tommy Sverre – 2023
Mandag til fredag 14-17
Lukket lørdag og søndag
CityXee anbefaler disse ture / oplevelser på Côte d'Azur:
- Alle
- Borge & slotte
- Events
- Havne & Øer
- Kirker & kapeller
- Kunst
- Markeder
- Monumenter
- Museer
- Pladser & Promenader
- Sejlture
- Udflugter