Villa Maria Serena

Villa Maria Serena

Aristokratisk villa i “Lille Afrika”
Kun få hundrede meter fra den italienske grænse ligger denne aristokratiske villa fra 1882. Villaen har i 2019 gennemgået en restaurering af facaderne, så de nu står flot i deres oprindelige farver.

Beliggenheden giver en fantastisk udsigt over bugten og til den farverige gamle bydel i Menton.

Betagende beliggenhed med ligeså betagende udsigt til Menton – ©cityxee

Villa Maria Serena blev designet af den anderkendte arkitekt Jean-Louis Charles Garnier (1825-1898), der også var arkitekt på Operaen i Paris og Operahuset i Monte Carlo.

Villaen blev for første gang beboet i 1886 af familien Ferdinand de Lesseps, og den sidste officielle ejer var den britiske bankmand Henry Koenig, som i 1947 donerede villaen til byen Menton.

Siden da har Villa Maria Serena været vært for receptioner med berømte gæster som dronning Astrid af Belgien og den daværende franske præsident René Coty, samt en række af kunstens og kulturens høje personligheder.

Ideelle vækstbetingelser
Haveanlægget nyder godt af det særlig mikroklima, som findes i området omkring Menton. Efter sigende skulle temparaturen her aldrig komme under 5 grader.

Det giver den fantastiske samling af palmer, cykader, strelitzias, dracenas og bauhinias ideelle betingelser for at udfolde deres fulde vækstpotentiale.

Samlingen af disse tropiske og subtropiske træer omgivet af det saftige grønne græs giver assosiationer til Tunesien i Afrika – derfor kaldet “Lille Afrika”.

Guidede ture
Haven har åbent for guidede ture, som bookes hos turistkontoret i Menton, tirsdage kl. 10.00 og fredage kl. 14.30.

Entré 6€ for voksne og gratis for børn under 12 år.

Af Tommy Sverre / 2021

Book besøg på Menton Turistkontor

Tirsdag kl. 10.00 og fredag kl. 14.30

Alle andre dage lukket

Andre oplevelser i Menton
  • Alle
  • Events
  • Haver & parker
  • Kirker & kapeller
  • Markeder
  • Museer
Markeder

Det overdækkede marked i Menton

Det overdækkede marked i Menton, markerer opførelsesdatoen, 1898, med en lille kampanile (klokketårn) med et tidligere ur, der nu kroner hovedindgangen til dette populære marked

Events

Citron festival i Menton

Citron festivalen kombinerer karneval-traditioner med fejring af Menton som Europas citronhovedstad. Fejringen indeholder storslåede..

Kirker & kapeller

Russiske kirke

Den russiske kirke i Menton blev bygget af en dansk arkitekt og er et symbol på den russiske tilstedeværelse i Menton.

Kirker & kapeller

Kapel Penitents Noire

Det er alteret i kapellet, der tiltrækker sig den største opmærksomhed. Det er udført som en “marqueterie”..

Kirker & kapeller

Basilika Saint-Michel

Basilika er et græsk ord og betyder kongelig / søjlehal. Det er en bygningstype, som stammer fra det klassiske Rom og..

Kunst

Museum Bastion Jean Cocteau

Bastionen har i 2020 gennemgået en omfattende restaurering og man kan måske diskutere, om man..

Haver & parker

Villa Maria Serena

Kun få hunderede meter fra den italienske grænse ligger denne aristokratiske villa fra 1882, designet af den anderkendte …

Kunst

Museum Jean Cocteau

Dette museum ligger helt ned til havnefronten og er dedikeret til den indflydelsesrige franske kunstner og forfatter Jean Cocteau (1889-1963).

Haver & parker

Val Rahmeh – Botanisk Have

Charmerende omgivelser byder velkommen i denne inspirerende have med engelsk historie og et hovedhus fra 1875 i italiensk-provencalsk stil

Scroll til toppen

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.