Aristokratisk villa i “Lille Afrika”
Kun få hundrede meter fra den italienske grænse ligger denne aristokratiske villa fra 1882. Villaen har i 2019 gennemgået en restaurering af facaderne, så de nu står flot i deres oprindelige farver.
Beliggenheden giver en fantastisk udsigt over bugten og til den farverige gamle bydel i Menton.
Villa Maria Serena blev designet af den anderkendte arkitekt Jean-Louis Charles Garnier (1825-1898), der også var arkitekt på Operaen i Paris og Operahuset i Monte Carlo.
Villaen blev for første gang beboet i 1886 af familien Ferdinand de Lesseps, og den sidste officielle ejer var den britiske bankmand Henry Koenig, som i 1947 donerede villaen til byen Menton.
Siden da har Villa Maria Serena været vært for receptioner med berømte gæster som dronning Astrid af Belgien og den daværende franske præsident René Coty, samt en række af kunstens og kulturens høje personligheder.
Ideelle vækstbetingelser
Haveanlægget nyder godt af det særlig mikroklima, som findes i området omkring Menton. Efter sigende skulle temparaturen her aldrig komme under 5 grader.
Det giver den fantastiske samling af palmer, cykader, strelitzias, dracenas og bauhinias ideelle betingelser for at udfolde deres fulde vækstpotentiale.
Samlingen af disse tropiske og subtropiske træer omgivet af det saftige grønne græs giver assosiationer til Tunesien i Afrika – derfor kaldet “Lille Afrika”.
Guidede ture
Haven har åbent for guidede ture, som bookes hos turistkontoret i Menton, tirsdage kl. 10.00 og fredage kl. 14.30.
Entré 6€ for voksne og gratis for børn under 12 år.
Af Tommy Sverre / 2021
Book besøg på Menton Turistkontor
Tirsdag kl. 10.00 og fredag
Alle andre dage lukket
- Alle
- Events
- Haver & parker
- Kirker & kapeller
- Markeder
- Museer