Vandretur – Baou des Blancs Vence

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Vandretur – Baou des Blancs Vence

Vandreturen fra centrum i Vence til toppen af Baou des Blancs er en fantastisk smuk og varieret tur året rundt. Når toppen nås, er belønningen en fabelagtig udsigt over middelalderbyen Vence og helt ud til Middelhavet.

Der er en rigtig fin sti på vej op til Baous des Blancs ved VenceDer er en rigtig fin grussti på vej op til Baou des Blancs – ©cityxee.com


Turbeskrivelse – Vandretur Baou des Blancs Vence 8 km.

Gå i De hvide Angrenes fodspor og bestig de cirka 370 højde-meter til toppen af Baou des Blancs.

Man belønnes med en fantastisk udsigt, og det er et skønt sted at spise sin medbragte madpakke eller lidt snacks.

På bænken på toppen kan man sidde og kigge ned på den historiske middelalderby Vence, og samtidig blive lidt imponeret over at man faktisk er gået så højt opad.

Vence set fra Baou des blancs
Udsigten på toppen af Baou des Blancs giver en flot udsigt over middelalderbyen Vence – ©cityxee.com

På toppen findes ruinerne efter bostedet Castrum Saint Laurent, som stammer fra middelalderen. Bygningerne tjente som et tilflugtssted under invasionerne mellem det 6. og 10. århundrede.

Kors på toppen af Baou des Blancs Vence
Korset på toppen af Baou des Blancs symboliserer tilknytningen til broderskabet De hvide Angrende – Les Pénitents Blancs – ©cityxee.com

De fire Baou-bjerge
Baou kommer fra det provencalske Baus, udtalt “Baou”, der betyder klippe eller klippeskrænt.

De fire Baou’er ligger på linje og danner et fantastisk flot bagtæppe til byerne Vence, Saint-Jeannet og La Gaude. Et af de bedste steder at betragte dem er fra udsigtspunktet F. Moutet i Vence

  • Baou des Blancs (673 meter) 
  • Baou des Noirs (678 meter) 
  • Baou de Saint-Jeannet (802 meter) 
  • Baou de la Gaude (796 meter) 
Udsigtspunktet F. Moutet i Vence med de fire Baou-toppe i horisonten
Udsigtspunktet F. Moutet i Vence med de fire Baou-toppe i horisonten – ©cityxee.com

Man kan vandre til alle fire toppe, som byder på et fantastisk udsyn, og samtidig giver hver top en helt ny vinkel at betragte de andre toppe fra. Det er fascinerende og skal opleves.

Baou des Blancs har dens navn fra Vence broderskabet “Les Pénitents Blancs” – De hvide Angrende – som gik derop årligt i procession fra Vence. Læs også om kapellet Les Pénitents Blancs i Vence.

  • Længde: 8 km (2 x 4 km)
  • Sværhedsgrad: Moderat
  • Tidsforbrug: 2,5-3 timer
  • Elevation: +/- 370/34 m

Turstart – Vandretur Baou des Blancs

Der er flere ruter op til Baou des Blancs. Denne beskrivelse starter i centrum af Vence fra Place du Grand Jardin, og tager den knap så stejle rute op til toppen. 

Turen er rigtig godt markeret med både skilte og de gule markeringer på stenene langs ruten.

Vil man gå en kortere version af samme tur, så tag bilen op ad hovedvejen til Col de Vence, og parker i nærheden af, hvor stien krydser hovedvejen og gå derfra. Så er turen kun 2,8 kilometer tur/retur.

Fra Place de Grand Jardin følges Avenue de la Résistance mod Col de Vence og i den første rundkørslen går man til højre af Avenue Victor Tuby. Følg vejen til næste rundkørsel og tag her vejen mod Col de Vence – Avenue Henri Giraud.

Følg vejen cirka 500 meter og drej til venstre ad Chemin des Salles.

Nu går det stejlt opad. På et tidspunkt skal man dreje til højre, og det er vigtigt at holde øje med de gule markeringer, for lige her er skiltningen ikke helt så god. Følg nu vejen til man kommer til et smukt gammel hus. Følg stien til venstre for huset, og gå nu videre op mod hovedvejen til Col de Vence. 

Sti til Baou des Blancs fra hovedvejen
Skiltet til vandrestien ses på højre side af vejen – ©cityxee.com

Stien ender ved vejen mod Col de Vence, hvor man drejer til venstre og går cirka 50 meter inden stien fortsætter på højre side af vejen (se billedet). Følg nu skiltene og de gule markeringer helt til toppen.

Hvis man vil udvide turen, går man lidt tilbage ad samme rute, og følger derefter ruten mod Baou des Noir. Der er rigtig god skiltning hele vejen.

Af Mette F. W – 2023

Andre oplevelser i Vence
  • Alle
  • Events
  • Hoteller
  • Kirker & kapeller
  • Kunst
  • Markeder
  • Museer
  • Turistkontor
  • Udsigtspunkter
  • Vandreture
  • Vaskehuse
Vandreture

Vandretur – Baou des Blancs Vence

Vandreturen fra centrum I Vence til toppen af Baou des Blancs er en fantastisk smuk og varieret tur året rundt.
Turistkontor

Turistkontoret i Vence

Turistkontoret i Vence er beliggende på Place du Grand Jardin i en af de smukkeste Belle Époque villaer på Côte d'Azur.
Hoteller

Hoteller i Vence

Her finder du en oversigt over hoteller i Vence - en af de hyggeligste middelalderbyer på Côte d'Azur, kun 20 minutters kørsel fra Nice.
Vandreture

Vandretur til Saint-Paul de Vence

Får du lyst til at besøge Saint Paul de Vence på gåben, så er denne vandretur fra Vence centrum lige sagen. Ikke for lang og ...
Kirker & kapeller

Sankt Elisabeth kapel

Kapel Sankt Elisabeth imponerer med sine genfundne frescomalerier af Giovanni Canavesio og dets historie går helt tilbage til 1300-tallet.
Annonce

Ranch El Bronco

Her kan man vandre og leje heste for både begyndere og mere erfarne ryttere. Ranch El Bronco ligger i et naturskønt område med betagende udsigter ...
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev