Det bedste udsigtspunkt til de 4 Baou-bjerge
På udsigtspunkt Fernand Moutet kan man se ud over Lubiane-dalen og hvordan de fire Baou-bjerge ligger skulder ved skulder og danner en god beskyttelse mod de kolde nordlige vinde.
Udsigtspunktet er opkaldt efter Fernand Moutet (1913- 1993), en provencalsk digter født i Arles som blandt andet underviste i Vence. Han blev tildelt Fréderic Mitral Prisen i 1957.
De 4 Baou-bjerge ses i følgende rækkefølge fra venstre:
- Baou des Blancs (673 meter)
- Baou des Noirs (678 meter)
- Baou de Saint-Jeannet (802 meter)
- Baou de la Gaude (796 meter)
De fire bjerge tilbyder alle spektakulære udsigter og gode vandreruter med udgangspunkt i henholdsvis Vence og Saint-Jeannet.
På Fernand Moutet udsigtspunktet finder man også en orienteringstavle, der viser hvad man kan se, samt en af byens mange fontæner og udstillet kunst alt efter årstiden.
Det berømte asketræ – La Frêne
Vender man ryggen til bjergene og kigger op mod byen, ser man Place du Frêne med det berømte asketræ med sin helt egen historie.
Asketræet er foreviget af flere berømte malere, blandt andet Chaïm Soutine.
Læs også:
Af Tommy Sverre – opdateret 2024