Shopping i Carré d’Or i Nice

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Shopping i Carré d’Or i Nice

Giv dig selv tid til en tur i Niceområdet Carré d’Or. Det ligger kun et stenkast fra de store gågader. Her kan du opleve skyggefulde gader med de fineste små butikker med tøj, sko, boligindretning og et væld af delikatesser.

Butikker i Carré d'Or i Nice
De små hyggelige cafeer giver rig mulighed for at slappe af mellem indkøbene – ©cityxee.com

Spændende butikker i Carré d’Or

Særligt i gaderne Rue Longchamp og Rue Alphonse Karr finder du det nyeste fra de store franske og udenlandske modehuse til både kvinder, mænd og børn.

Gå i stedet i Rue de la Liberté, på strækningen fra Place Magenta mod vest, hvis du vil kigge efter trøfler, olie, laks, frisklavet pasta, chokolade eller kager.  I det fineste lille konditori, Maison Celine, kan du nyde en kop kaffe og en kage. Det er dyrt, men smager himmelsk! Der ligger også et godt lille økologisk supermarked på Place Grimaldi, som har både grønt, ost og slagtervarer.

Byens skyggefulde oaser

Har du lyst til en lidt længere tur, er flere gader gennem Carré d’Or i det centrale Nice blevet renoveret og er nu de dejligste oaser i byen. Gaderne er blevet ensrettet, der er etableret cykelstier og plantet palmer, træer, blomster og buske langs vejen.  De nye gader har også tiltrukket mange specialbutikker.

Tøfler i Carré d'Or i Nice
En af de mange specialbutikker – trøffelbutikken i Rue de la Liberté – ©cityxee.com

Du kan gå fra Rue de l’Hotel des Postes i øst via Rue de la Liberté og Rue de la Buffa til Boulevard Gambetta i vest. Eller du kan gå ad Rue Pastorelli i øst via Rue du Maréchal Joffre og til Boulevard Gambetta i vest.

I rask gang tager turen fra øst til vest ca. en halv time. Undervejs er der oplagte muligheder for at tage et hvil, enten i en af de velholdte parker eller med en kop kaffe på en af de mange cafeer.

Fotogalleri Carré d’Or Nice

Bienvenue á Nice Carré d’Or!

Af Birgitte Kjelgaard Andersen – 2024

Andre oplevelser i Nice
  • Alle
  • Borge & slotte
  • Butikker
  • Dyreparker
  • Events
  • Haver & parker
  • Havne & Øer
  • Kirker & kapeller
  • Kunst
  • Mad og Vin
  • Markeder
  • Monumenter
  • Museer
  • Pladser & Promenader
  • Ruiner
  • Sejlture
  • Udflugter
  • Udsigtspunkter
  • Vandreture
National Musée du Sport à Nice Museer

Det Nationale Sportsmuseum i Nice

rue liberté Carré d'or Nice Butikker

Shopping i Carré d’Or i Nice

Saint-Tropez set fra luften Sejlture

Bådtur til Saint-Tropez fra Nice eller Cannes

Monumenter

Monument – L’Ange de Baie

Haver & parker

Kloster Notre-Dame de Cimiez

Pladser & Promenader

Garibaldi Plads Nice

Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev