Petite Afrique Strand
I en lille bugt med stejle klippesider i baggrunden, azurblåt vand og en betagende kystlinje på begge sider ligger denne dejlige strand.
Stranden er centralt beliggende i forhold til byen, men alligevel lidt gemt væk. Så man skal vide, at den er der, hvis man skal finde den. Stranden er meget hyggelig med gode faciliteter, og vandkvaliteten er virkelig god.
TIP! På den anden side af byen ligger den meget seværdige græske villa – Villa Kerylos.
Der er både en stor offentlig del og en privat strand med udlejning af solstole og parasoller. Derudover har stranden en hyggelig restaurant, hvor man kan nyde både en drink og/eller et måltid.
Absolut et sted hvor hele familien kan nyde en dejlig dag sammen på stranden.
Faciliteter på Petite Afrique Strand
- Toilet
- Bruser
- Livredder
- Net mod brandmænd om sommeren
- Legeplads
- Familievenlig
- Sand/grus
- Gode parkeringsforhold
- Udlejning af solstole og parasoller
- Volleyball
- Udlejning af jetski og paddelboard
- Restaurant
- Parkering (mod betaling)
Kort over brandmænd ved strandene: Klik her.
Hvordan kommer man til Petite Afrique Strand?
I bil kører man fra Nice igennem Beaulieu Sur Mer, og drejer til højre ned til havnen. Modsat fra Monaco-siden drejer man til venstre ned mod havnen, inden man kommer ind i byen.
I bunden af havnen på venstre side ligger stranden med gode parkeringsforhold. I højsommeren er der tit fyldt, ligesom alle andre steder. Så kom tidligt.
Med bus kan man tage linje 100 og stå af ved stoppestedet Petite Afrique.
Togstationen ligger cirka 1 km. fra stranden.
Af Mette F.W. – opdateret 2024
Åbent hele året.