Formel 1 Monaco

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Formel 1 Monaco

Formel 1 i Monaco er 4 dages motorløb med fart, fest og glamour, og en af årets største begivenheder i fyrstedømmet ved den franske riviera.

Tribune Monaco F1 Grand Prix
Tribunerne gøres klar til Formel 1 i Monaco Grand Prix ©AdopePhoto

En oplevelse for livet

Formel 1-motorsporten er som udgangspunkt altid prestigefyldt og glamourøs, men Monacos Grand Prix hører til i verdenstoppen, og ligger i anseelse på højde med 24-timersløbet i Le Mans og det amerikanske Indy 500-race i Indianapolis.

Løbet køres i Monacos snævre gader

Det er spektakulært og nervepirrende, når de lynhurtige F1-biler brøler igennem de snævre gader på den 3,3 kilometer lange rundstrækning i byens centrum, som er meget krævende for kørerne.

På havnepromenaden opstilles store tribuner til de 100.000 tilskuere, som hvert år rejser til Monaco for at følge Formel 1-løbet, som er en fest over 4 dage i maj. I 2024 fra 23-26 maj.

En fest i fire dage

I modsætning til mange baneløb, så byder Monaco på restauranter, caféer, hoteller og natteliv lige ved siden af selve banen, og man behøver ikke at mangle noget som helst, hvis man har lyst til at feste igennem på byens diskoteker og natklubber.

Group of young girls having fun at Monaco Grand Prix
Der er fest og farver til Monaco Grand Prix – ©AdopePhoto

Man skal blot huske, at tage den store pengepung med, for alt koster penge, og det kan hurtigt blive til nogle dyre dage i Monaco.

Jetsettet kommer også til Monaco

Løbet er blevet kørt siden 1929, og har siden 1950 været et fast løb i Formel 1-verdensmesterskabet.

Den intense oplevelse af de hidsige F1-racere kombineres med en unik atmosfære i byens gader, hvor tilskuere fra hele verdenen blander sig med det internationale jetset for at overvære dette højdepunkt på F1-kalenderen.

Formel 1-bilerne beundres på tæt hold, mens solen og nærheden til Middelhavet nydes fra tribunerne, mens man overværer træningssessionerne og på løbsdagen – om søndagen – bobler hele fyrstendømmet af spænding fra morgenstunden.

closeup F1-racer Monaco Grand Prix
I Monacos Grand Prix kommer man helt F1-racerne – ©AdopePhoto

Banen er ikonisk

Selve banen bygges op på nøjagtig samme rute hvert år i et langstrakt forløb langs kysten, og den er legendarisk blandt kørerne. På de smalle veje med snævre hjørner er det svært at overhale, så meget afhænger af starten og dækskifte-strategi.

Monaco Grand Prix
Ikonisk og udfordrende F1-race i hjertet af Monacos gader – ©AdopePhoto

Men banen er også meget udfordrende og krævende for kørerne, som belastes maksimalt, og ofte med afgørende kører-fejl som konsekvens.

Banens hårnålesving ved Fairmont-hotellet er det langsomste sving på hele Formel 1-programmet, hvorefter bilerne sekunder senere når hastigheder omkring 300 km/t, mens de suser gennem tunnelen i et langstrakt højresving under hotellet.

Alt kan ske, og underholdningen og spændingen er i top fra start til slut af løbet.

Parkering og trafik

I hele ugen op til motorløbet er adgang til det centrale Monaco i egen bil særdeles vanskelig.

Det tilrådes, at man parkerer i udkanten af byen og fortsætter med de offentlige transportmidler ind til byens centrum. Afsæt rigelig tid til transporten, som på alle måder er usædvanlig i dagene omkring løbet.

Priser

Billet kræves for adgang til tilskuertribunerne ved havnen.

Der er mange forskellige kombinationsmuligheder for køb af billet til de forskellige træningssessioner, kvalifikation og løb. Se alle mulighederne og køb billet via F1-hjemmesiden eller appen.

Få mere info på Monaco Grand Prix’ hjemmeside

https://www.montecarlosbm.com

Af Mikael Mortensen – 2023

Andre oplevelser i Monaco
  • Alle
  • Borge & slotte
  • Events
  • Haver & parker
  • Museer
  • Udflugter
  • Vandreture
Gangbro i den Japanske Have i Monaco Haver & parker

Den Japanske Have i Monaco

Midt i hjertet af det monegaskiske fyrstendømme Monaco finder man Den Japanske Have, som er opført efter et strengt zen-design.
Udsigte fra vandreruten La Tête de Chien ved LA Turbie Vandreture

La Tête de Chien vandretur med ekstraordinære udsigter

Vandretur Tête de Chien udsigtspunktet giver dig de mest spektakulære udsigter over den franske Riviera og Monaco med Le Rocher, klippen med den gamle bydel.
Borge & slotte

Fyrstepaladset i Monaco

Fyrstepaladset i Monaco er i dag et symbol på Grimaldi-familiens rige arv og moderne aktualitet, et fyrtårn af tradition og luksus på den franske Riviera.
Haver & parker

Prinsesse Grace Rosenhave i Monaco

Prinsesse Grace Rosenhave ligger i Fontvieille-distriktet i Monaco. Den blev anlagt af Prins Rainer III til minde om hans afdøde hustru Prinsesse Grace.
Borge & slotte

Casino Monte Carlo

Casino Monte Carlo er en af de mest ikoniske bygninger i Monaco. Man føler virkelig historiens vingesus, når man nærmer sig det nok mest berømte ...
Vandreture

Vandretur Monaco – Mala Beach

Vandreturen fra Monaco til Mala Beach (Cap d'Ail) er en flot og oplevelsesrig tur langs kysten mellem Monaco og Cap d'Ail. Og Mala Beach er ...
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev