Den Japanske Have
Den smukke have blev opført i 1994 efter ønske fra Monacos fyrste Prins Rainer III og dækker et areal på 7.000 m2. Det tog den japanske havearkitekt Yasou Beppu 1,5 år at opføre haven, og den indeholder alle elementer, der hører sig til i en japansk have:
- en lille dam
- små broer
- små øer
- et vandfald
- et tehus
- en pavillon
- stenlanterner.
Træoverbygningerne er udarbejdet i Japan og fuldender layoutet med to smukke indgangsporte, en overdækket terrasse, en pavillon, en port til tehuset og et lysthus.
Ikke alt er japansk
Selvom haven ser helt japansk ud med de karakteristiske bonsai-vækster, så er det ikke alle komponenterne i haven, som stammer fra Japan.
Der er mange japanske træer og buske, som ikke er glade for det sydeuropæiske klima, så man har også hentet planter som fyrretræer, oliventræer og granatæblebuske fra middelhavsregionen og stort set alle andre kontinenter på jordkloden.
Træer og buske er blevet beskåret nøje igennem de første 3 år for at give dem det karakteristiske japanske miniature-look, og bambushækkene, fliserne (Awaji Island), stenlanternerne og konstruktionstræet er importeret fra Japan.
Belægningerne og stenblokkene, der udgør vandfaldet, kommer fra Korsika, Auvergne og Tinée-dalen og blev alle valgt på stedet, før de blev installeret i henhold til en meget præcis plan.
De nysgerrige kan læse meget mere om havens historie og tilblivelse samt de grundlæggende japanske traditioner på de forklarende plancher, der er placeret rundt om i haven.
I dammen, som ligger ved foden af pavillonen, kan du beundre en sjælden samling af Koi karper, der svømmer rundt blandt vandliljer og lotusblomster.
Efter sigende skulle havearkitekten Master Beppu en gang om året besøge haven og rådgive de lokale gartnere om pleje af planterne, så gæsterne til stadighed kan tilbydes en smuk og rolig slentretur i haven midt i den travle by.
Gratis adgang
Åbningstider: 9 – 17:45 eller 18:45 (afhængig af sæsonen)
Det anbefales ikke at komme for sent på dagen, da haven så ligger i skygge.
Af Tommy Sverre – 2024