Villa Camélias – Cap d’Ail
Villaen er bygget i årene omkring 1905 og er et flot vidnesbyrd på den arkitektoniske glansperiode Belle Époque, der var på sit højeste i starten af 1900-tallet.
Det var et parisisk par, der byggede villaen, og i 1914 blev den solgt videre til direktøren for Variétés Paris, Fernand Samuel. Efter en række forskellige ejere blev Villa les Camélias i 1952 solgt til den familie, der driver stedet i dag.
I dag er villaen i privat eje og fungerer som museum for lokale traditioner, baskisk kunst af Ramiro Arrue og som venue for diverse kulturarrangementer.
På en af væggene over et piano hænger en lang række portrætter af Cap d’Ail’s berømte gæster; Winston Churchill, Salvador Dali, Greta Garbo, Sacha Guitry, Jean Cocteau, den engelske kongefamilie, Josephine Baker og mange flere.
Frodig have, der repræsenterer sydfransk flora
Den skønne have, der har fået lov at gro frit på egne præmisser, viser et stort og flot udvalg af lokale træer og planter.
Her finder man mimosetræer, tempeltræer (ginkgo biloba), judastræer, bougainvilleaer, kameliaer, jasminer og mange flere.
Video fra Villa les Camélias
Videoen herunder (med fransk speak) viser villaen flot frem og man får et godt indtryk af, at den helt klart er et besøg værd.
Villaens hjemmeside: Villa les Camélias
Af Tommy Sverre – 2022
November til marts:
Tirsdag – fredag 09.30-12 og 13.30-16.30
Søndage 10-16
Sidste entré 30 minutter før lukketid.
Lukket lørdag og mandag.
April til oktober:
Tirsdag-fredag 09.30-12.00 og 14-17.30
Søndage: 11-17.30
Sidste entré 30 minutter før lukketid.
Lukket lørdag og mandag.
- Alle
- Museer
- Strande
- Vandreture