Alt om Gourdon – “Ørnereden” på Côte d’Azur

Tilføj Fjern

Gourdon – “Ørnereden” på Côte d’Azur

Gourdon er kåret som en af Frankrigs smukkeste landsbyer. Med sin beliggenhed på et stort klippefremspring har byen en enestående udsigt og lever flot op til kaldenavnet “Eagel’s Nest”.

Gourdon village Côte d'Azur
Højt beliggende på et klippefremspring byder middelalderbyen Gourdon på en enestående panoramaudsigt over Loup-dalen.

Gourdon – provencalsk middelalderby i særklasse

Byen er en af Côte d’Azurs mindste og har blot 450 indbyggere. Med sin autentiske charme fortjener den med rette sin klassificering som en af Frankrigs smukkeste landsbyer.

Med en beliggenhed i 760 meters højde har byen en unik udsigt over Loup-dalen med et panorama, der strækker sig over 80 kilometers kyststrækning fra Nice i øst til Théoule-sur-Mer i vest.

Chateau de Gourdon og byen

Landsbyen er bygget op omkring sit middelalderlige slot med de smukke tårne. Slottet er i dag privat ejet og er lukket for offentligheden.

Dog kan den smukke slotshaven besøges i grupper ved forudbestilling. Haven er designet af André Le Nôtre og er anlagt i terrasser med århundreder gamle buksbomme. 

Ved foden af slottet er gaderne i Gourdon præget af huse med flotte provencalske facader og mange håndværksbutikker med tilknyttede værksteder, som fremstiller lokale produkter. 

Gourdons smalle stræder
Smalt stræde, der snor sig langs et af slottets tårne – ©cityxee.com

Selvom byen er ganske lille med et enkelt hovedstrøg og kun få tilstødende stræder, tilbyder den alligevel en række interessante oplevelser.

Se billedgalleri og link til restauranter sidst i artiklen.

Place Victoria, som ligger for enden af hovedgaden yderst på klippekanten er en hyldest til den britiske dronning af samme navn, som besøgte byen i 1891. Pladsen tilbyder den smukkeste udsigt over Loup-dalen og kyststrækningen langs Middelhavet.

Den religiøse arv er repræsenteret i form af den romanske kirke Saint-Vincent, som var et kapel fra det 12. århundrede og siden blev til en sognekirke i begyndelsen af det 17. århundrede, samt kapellerne, St. Pons og St. Ambrose.

Værd at opleve

  • Chateau de Gourdon og slotshaven
  • Kirken Saint-Vincent
  • Vaskehuset
  • Kapellet Saint-Pons
  • Udsigtspunktet på Place Victoria
  • De lokale håndværksbutikker
  • Frokost på en af byens restauranter

Byens og slottets historie

Gourdon er både en af de mindste og ældste middelalderbyer i regionen. Byens historie går tilbage til det 8. århundrede, hvor den blev bygget som forsvar imod saracenerne.

Slottet, Chateau de Gourdon, blev opført i det 12. århundrede og siden ombygget i det 17. århundrede til det slot, vi ser i dag.

Indtil 1235 var slottet i greverne af Provences besiddelse, hvorefter det skiftede ejere blandt adelige familier helt frem til 1918, hvor en amerikansk kvinde ved navn Miss Mae Noris købte slottet. Hun omdannede det til et museum, og slottet var åbent for offentligheden helt frem til 2015, hvor en familie fra Paris overtog det og lukkede det for offentligheden.

Chateau de Gourdon
Chateau de Gourdon

Læs en mere udførlig beskrivelse af slottet og byens historie her på Wikipedia.

Billedgalleri fra Gourdon

Restauranter & hoteller i Gourdon
Spis og bo godt under dit besøg. Find lige det, der passer dig i oversigten herunder:

Stien “Chemin du Paradis”

I gamle dage inden de moderne veje blev bygget, var den eneste adgang til Gourdon via muldyrsporet “Chemin du Paradis”, som går mellem byen Bar-sur-Loup og Gourdon.

Legenden fortæller, at engang havde Bar-sur-Loup ikke sin egen kirkegård og måtte derfor transportere de døde af stien op til Gourdon for at blive begravet. Stien fik i den derefter meget sigende navnet “Chemin du Paradis”.

I dag er det en flot vandretur mellem de to byer.

Af Tommy Sverre – 2024

Fakta om Gourdon
Indbyggere: ca. 450
Højde: 760 m
Lufthavn: 32 km
Strand: 27 km (Cagnes-sur-Mer)
Nice: 40 km

Nærliggende byer:
Châteauneuf-Grasse 9 km
Bar-sur-Loup  12 km
Gréolières 15 km
Valbonne 15 km
Tourrettes-sur-Loup 20 km

CityXee anbefaler disse udflugter på Côte d'Azur

Oplevelser i nærheden af Gourdon
Le Haut Montet CAussols Gourdon

Vandretur Le Haut Montet Caussols – til radarstationen for civil luftfart

Vandretur Le Haut Montet Caussols til radarstationen for civil luftfart, er en familievenlig vandretur oplagt til picnic.
Luftfoto af Tourrettes-sur-Loup

Tourrettes-sur-Loup

Byen er kendt som viol-byen og for sin dramatiske placering i landskabet mellem to store slugter.

Grasse

I filmbyen Cannes’ frodige bagland ”skjuler” Grasse sig bag bjergene i 340 meters højde og alligevel med en betagende udsigt til det nærliggende Middelhav.  
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev