Fotografisk Museum i Mougins

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Fotografisk Museum i Mougins

Mougins Center for Fotografi er et museum dedikeret til stillbilleder og levende billeder. Museet udstiller samfundsrelevante tendenser inden for moderne fotografi, og er beliggende centralt i Mougins Village.

lokale i fotografisk museum i Mougins
Det fotografiske museum i Mougins har 3-4 forskellige udstillinger årligt – ©cityxee.com

Fotografier med samfundsrelevans

Museet har til formål at støtte skabelse og eksperimenter af kunstnere, både franske og udenlandske, nye og etablerede.

Valget af løbende udstillinger er styret af princippet om tilknytning til virkeligheden gennem et udvalg af kraftfulde og tidssvarende emner, med respekt for ligestilling mellem kønnene og anerkendelse af kvindelige fotografer.

Mougins og fotografering

Fotografiet spiller en central rolle i Mougins, som er kendt for sin rige kunstneriske arv.Gennem årene har byen tiltrukket adskillige kunstnere og fotografer, som fascineres af de maleriske landskaber og det unikke lys.

Det fotografiske museum i Mougins har yderligere cementeret byens status som et centrum for fotokunst, hvor både lokale og internationale fotografer udstiller deres værker.

Fotografiet har dermed bidraget til at bevare og formidle byens kulturarv, samtidig med at det skaber en levende forbindelse mellem fortidens og nutidens kreative udtryk.

Nyrenoveret museum med historisk arv

Inden det nuværende og nyrenoverede fotografiske museum åbnede i 2021, rummede museet blandt andet en stor fotosamling af André Villers (1930-2016).

André Villers var en fransk fotograf, der er særlig kendt for sine portrætter af kunstnere og sin tætte relation til Pablo Picasso.

Villers flyttede til Mougins, hvor han i 1953 mødte Picasso, hvilket blev begyndelsen på et langvarigt venskab og kunstnerisk samarbejde. Villers’ fotografiske talent lå i hans evne til at fange kunstneres personlighed og kreative processer, og hans billeder har dokumenteret mange af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstnere, herunder Salvador Dalí, Marc Chagall og Jean Cocteau.

Hans værker har bidraget til at udødeliggøre Mougins som et kulturelt centrum for kunst og fotografi.

Aktuelle udstillinger

Museet skifter udstilling 3-4 gange årligt, og den aktuelle udstilling kan ses her på museets hjemmeside.

Billedgalleriet herunder er fra udstillingen ”Comrade Sisters / Women of the Black Panther Party” by Stephen Shames 28.06 – 6.10.2024.

En fin lille fotografisk butik

Med ønsket at støtte kunstnerisk skabelse har Mougins Center of Photography har valgt at præsentere produkter i sin butik, der adskiller sig fra de sædvanlige “souvenirbutikker” på museer.

Ambitionen er at henvende sig til et stort publikum, både hvad angår generation og social baggrund, og tilbyde en bred vifte af priser.

Besøg museets hjemmeside for yderligere info.

Af Tommy Sverre – 2024

Andre oplevelser i Mougins

CITYXEE anbefaler disse udflugter på Côte d'Azur

Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev