Èze Strand

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Èze Strand

Èze Strand ligger gemt væk fra vejen tæt på togstationen og starten på vandreturen Sentier de Nietzsche. Stranden er utroligt smuk og idyllisk omgivet af kæmpestore klippevægge i baggrunden, en lille havn på den ene side og Cap Estel på den anden side.

Anjuna restaurant på Eze-sur-Mer Strand
Balinesisk stemning på Anjuna restaurant på Èze Strand – cityxee.com

Èze Strand

Èze Strand er gemt væk fra vejen, og man skal vide, at den er der, hvis man skal finde den. Der er både en offentlig del og en privat del.

Det er en smal stenstrand, og det anbefales at have badesko med. Vandet er helt klart med en vidunderlig azurblå farve. Når man bader, bliver det hurtigt dybt, så det er nemt at svømme med det samme.

Selvom stranden ikke er særlig stor, har den en alligevel en del faciliteter. Der er udlejning af solstole, parasoller samt en Nautique Club, der udlejer flere forskellige vandsportsudstyr.

Der er 2 restauranter som er ret forskellige. Den ene, Restaurant Rossana, er klassisk fransk ogelegant, mens den anden, Restaurant Anjuna Bayer balinesisk inspireret og oser af hygge og indonesisk strandliv.Begge er en skøn oplevelse med førsteklasses udsigt over bugten beliggende kun få meter fra vandet.

Faciliteter på Èze Strand

  • Toilet
  • Bruser
  • Udlejning af parasoller og strandstole
  • Stenstrand – badesko anbefales
  • Livredder i sommermånederne

Kort over brandmænd ved strandene – klik her.

Hvordan kommer man til Èze Strand?

Med bil kører man mod Eze sur Mer. Der er betalingsparkering langs hovedvejen. På venstre side af vejen er der en lille nedgang til en tunnel, der fører ned til stranden. Den kan godt være lidt svær at få øje på, men kig godt efter. Der er et skilt, der viser vejen.

Med bus 100, der går fra Nice og Monaco, står man af ved stoppestedet Cap Roux og går gennem tunnellen ned til stranden.

Togstationen ligger lige ved stranden, hvortil der er adgang via en sti.

Parkering

Der er betalingsparkering langs med hovedvejen, og ellers på de små gader i nærheden.

Sentier de Nietzsche

Er du til en flot vandretur fra stranden og op til Èze Village, så kan du læse om denne fine vandretur på ca. 2,2 km her.

Af Mette F.W. – 2022, opdateret 2024

Stranden er åben hele året, men restauranterne og udlejning af solstole m.m. er fra midt marts til midt oktober.

CityXee anbefaler disse udflugter på Côte d'Azur

Andre strande på Côte d'Azur
Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev