Picasso museum & Grimaldi slottet

Tilføj Fjern
Tilføj Fjern

Picasso museum & Grimaldi slottet

På en af de absolut bedst beliggende adresser i den gamle bydel i Antibes ligger Grimaldi slottet, som i dag huser Frankrigs eneste Picasso museum

Grimaldi-slottet med Picasso museet i Antibes
Grimaldi-slottet huser Frankrigs eneste Picasso museum – ©cityxee.com

Picasso museum og Grimaldi

Med det azurblå Middelhav som nærmeste nabo mod syd giver et besøg på Picasso museum anledning til både fordybelse og sjælefred. 

Bare det at stå på slottets udendørs terrasse, hvor både Grimaldi familien tilbage i 16-hundredtallet og siden Pablo Picasso har stået og nydt den storslående udsigt, er i sig selv en uforglemmelig oplevelse. 

I dag er museet kendt som Picasso museet og var faktisk det første museum i verden, der blev dedikeret til kunstneren. 

Grimaldi slottet 

Château Grimaldi blev oprindeligt bygget i slutningen af det fjortende århundrede som bolig for Grimaldi familien og har båret deres navn lige siden. Under den franske revolution blev slottet beslaglagt af de revolutionære myndigheder og rådhuset flyttede ind på slottet. Siden blev bygningen omdannet til kaserne i 1820. 

I 1925 blev Grimaldi-slottet købt af byen Antibes og blev således til Grimaldi-museet. I 1946 blev Pablo Picasso tilbudt at bruge en del af slottet som atalier og det resulterede i et 6 måneders ophold i denne historiske bygning. 

Picasso og de andre kunstnere 

Picasso arbejdede entusiastisk og var særdeles produktiv på slottet. Efter sit ophold i 1946 efterlod Pablo Picasso 23 malerier og 44 tegninger deponeret hos byen Antibes.

Blandt de mest berømte malerier fra denne periode er: La Joie de vivreFaun og Centaur, Le Gobeur d’oursins, La Femme au collier jaune, Stilleben med uglen og tre søpindsvin samt Le Chèvre. 

Picasso maleri
Picasso’s berømte “La Joie de Vivre” (Glæden ved at leve) fra 1946

I december 1966 hyldede byen Antibes endnu en gang Pablo Picasso, og Grimaldi-slottet blev officielt til Picasso-museet, det første museum i verden dedikeret til kunstneren.

Og i 1991 fik museet en donation af Jacqueline Picasso som omfattede fire malerier, ti tegninger, to keramikarbejder og seks ætsninger. 

Værker af Nicolas de Staël, der også vises på museet, vidner om hans tid i Antibes fra september 1954 til marts 1955, da han på tragisk vis begik selvmord. 

I 2001 tillod en donation fra Hans Hartung og Anna-Eva Bergman Foundation åbning af to rum i stueetagen på museet.  

Oplev skulpturerne på terrassen

Terrassen på Picasso museet er også hjemsted for en permanent samling af skulpturer af Germaine Richier. 

Terrassen på Picasso museet i Antibes med udstillede skulpturer
Terrassen med flotte skulpturer og en vidunderlig udsigt over Middelhavet – ©cityxee.com

Derudover er værker af blandt andet Joan Miró, Bernard Pagès, Anne og Patrick Poirier repræsenteret på museet. 

Der findes kun 2 andre Picasso-museer i verden – begge i Spanien: Malaga Museum og Barcelona Museum. 

Glem ikke at besøge nogle af Cöte d’Azurs andre berømte malere: Henri Matisse, Marc Chagall og Fernand Léger.

Entre 8 euro.

Af Tommy Sverre – 2024

Åben hver dag undtagen mandag 

15. juni – 15. september: 10 – 18

16. september – 14. juni: 10 – 13 & 14 – 18

Obs! Billetkontoret lukker 30 minutter inden lukketid

Lukket 1. januar, 1. maj, 1. november og 25. december 

CityXee anbefaler disse ture / oplevelser på Côte d'Azur:

Andre oplevelser i Antibes
  • Alle
  • Borge & slotte
  • Dyreparker
  • Havne & Øer
  • Kirker & kapeller
  • Kunst
  • Markeder
  • Monumenter
  • Museer
  • Strande
  • Udflugter
  • Vandreture
  • Vaskehuse
Strande

La Garoupe Strand Antibes

Borge & slotte

Villa Eilenroc Antibes

Kirker & kapeller

Kapel Sankt-Bernardin

Museer

Museet for historie og arkæologi

Borge & slotte

Château de la Garoupe

Kunst

Picasso museum & Grimaldi slottet

Udflugter

Udflugter Antibes

Havne & Øer

Port Vauban

Monumenter

Le Nomade

Scroll to Top

Tilmeld nyhedsbrev