
Oplev Rivieraens mest spektakulære udsigter
Uanset om du drømmer om at nyde solnedgangen over Nice, se Monaco fra oven eller opleve det azurblå hav fra en bjergtop, har Côte d’Azur noget for enhver. I denne guide udforsker vi de bedste steder at nyde udsigten – fra ikoniske panoramaer til hemmelige spots væk fra turismens trængsel.
Klik på udsigtspunkterne for at læse mere om hvert sted.
Slotsbjerget Colline du Chateau - Nice
Panoramaudsigt over Promenade des Anglais og Nice by samt den gamle havn, Port Lympia. Sidstnævnte særligt betagende ved solopgang.
CITYXEE anbefaler
Chapelle de la Garoupe - Cap d'Antibes
Udsigt over kyststrækningen med Nice på den ene side og Juan-les-Pins på den anden.
Denne oase af eksotiske planter og skulpturer ligger i 429 meters højde og byder på en betagende udsigt over kysten fra Nice til Saint-Tropez.
Tête de Chiens - Monaco (La Turbie)
Fænomenal udsigt over Monaco og den franske Riviera, fra Italien og helt til Esterél-bjergene ved Théoul-sur-Mer.
Le Haut Caussols - Gourdon
Familievenlig vandretur i højderne mellem Gourdon og Caussols, der byder på betagende udsigt over Middelhavet fra Villefranche-sur-Mer og hele vejen til Mandelieu-la-Napoule. Perfekt tur for picnic.
Villefranche-bugten - Villa Ephrussi
Fra den smukke Villa Ephrussi på Saint-Jean-Cap-Ferrat kan man opleve 9 haver og nyde en enestående udsigt over Villefranche-sur-Mer og den maleriske bugt.
Place de Victoria - Gourdon
Plads Victoria i Gourdon tilbyder den smukkeste udsigt over Loup-dalen og kyststrækningen langs Middelhavet.
Baou de Saint-Jeannet
Fra toppen af det ikoniske bjergfremspring Baou de Saint-Jeannet åbner sig et enestående panorama over Côte d’Azur mellem Nice og Cannes.
Baou des Blancs - Vence
På bænken på toppen af Baou de Blancs kan man sidde og kigge ned på den historiske middelalderby Vence, og samtidig beundre den flotte panoramaudsigt over Middelhavet.
Fernand Moutet i Vence
Fra udsigtspunktet Fernand Moutet i Vence har man frit udsyn til alle fire Baou’er: Baou des Blancs, Baou des Noirs, Baou de Saint-Jeannet og Baou de la Gaude.
Kirkegården i Saint-Paul de Vence
Kirkegården i Saint-Paul de Vence er en af de mest besøgte kirkegårde på Côte d’Azur. Her hviler flere berømtheder, bl.a. Chagall, Escoffier & Maeght. Og så er udsigten også fascinerende.
Citadellet i Saint-Tropez
Fra toppen af citadellet kan man skue ud over den glitrende bugt ved Saint-Tropez bugt og de terrakotta-røde tage i den gamle bydel, hvilket gør borgen til et paradis for fotografer.
CityXee anbefaler disse vinoplevelser på Côte d'Azur
Mere fra Inspiration på Côte d'Azur


